Tag: vild maskine

Ord om “HAVFRUEHJERTE”

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Anmeldereksemplar fra Vild Maskine]

Forfatter: Ingvild Lothe
Antal sider: 111
Udgivelsesår: 2019

“De smukkeste piger tager altid livet af sig. Det er uundgåeligt og kræver ingen forklaring.”

“Havfruehjerte” er en digtsamling, men også mere end det: Det er ikke en samling af fragmenterede digte, men en sammenhængende, poetisk historie med handling, drama, karakterer. Det er et eventyr i mol, hvor liv og glæde går i stykker, og hvor man ikke er sikret en lykkelig slutning, hvor håbet kun eksisterer i teorien og virkeligheden gør ondt.

Jeget leder med længsel efter nogen at høre til hos, og finder det først hos Nord, senere Faderen, efterfølgende i det barn, der aldrig bliver. Hun er det modsatte af en sirene, hun er en vildfaren der kaster sig mod det, hun tolker som kærlighed, kun for at gå til grunde. Virkeligheden forvrænges af kærligheden, kærligheden forvrænges med tiden. Verden er er både en æterisk feberdrøm, hvor hvide heste og havfruebørn dukker op midt i alting, og et gotisk mareridt, hvor sorg og vold er så velkendte fænomener, at de føles trygge.

Grundelementerne – kærlighed, sorg, længsel og natur – fungerer utrolig godt i de eventyrlige klæder. Hvis man kunne lide Ingvild Lothes første digtsamling “Hvorfor er jeg så trist, når jeg er så sød?” kan man glæde sig over, at sprog, tematikker og kvalitet også følger med i “Havfruehjerte”. Den er til de, der bedre kan lide H. C. Andersens triste slutning på “Den lille havfrue” end Disneys udgave, og ærlig talt yes, yes please.

// Caroline

Ord om “TAVS DISKO”

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Anmeldereksemplar fra Vild Maskine]

Forfatter: Shosha Fiorrie Raymond
Udgivelsesår: 2021
Antal sider: 197

Hvorfor er der ikke noget ord for et venne-breakup?

Venskab som fængsel og som frihed
“Tavs disko” handler om et tæt og langvarigt venskab, der er ved at gå i opløsning. Blake og Zelda er vokset op sammen, de har udviklet sig med hinanden som spejl, og selvom de er forskellige – og altid har været det – er der en symbiose mellem de to, en relation der er tættere end venskab, anderledes end søstre. Der er også en uligevægt i venskabet, den har måske altid været der, men den bliver tydeligere og er ikke længere kun god.

Der er en bog om at blive voksen, om at blive sit eget menneske på godt og ondt. Om at lede efter sin egen kerne blandt folk, der kender sig selv utroligt godt. Om at fokusere på de store ting som klima, kriser og planetens forfald, som fylder meget for Zelda, og om de små, nære ting som egne behov, relationer og seksualitet, som Blake struggler med. Venskabet mellem Blake og Zelda er båret af nærhed, både fysisk og mentalt, og selvom det skaber tryghed, bliver det også klaustrofobisk og svært at vokse op og blive til sit eget menneske.

At blive voksen i 2021
Jeg slugte bogen, og var virkeligt glad for den. Med wokeness og klima-passion falder romanen godt ind i life i 2021. Sproget er let og tilgængeligt med fine ting både på og mellem linjerne. Blakes famlen i begyndelsen af voksenlivet er så genkendelig, og på en gang tragisk og komisk, fordi man altid søger efter svar, der ikke eksisterer. Been there, still doing that tbh.

Jeg elsker billedet af et silent disco, hvor man kan vælge, hvad man vil høre, eller man kan tilpasse sig andres lyd – man vælger hvilket univers man vil eksistere i. Dét er et stort valg. Det er også et valg der i lang tid er på autopilot for Blake, der trænger til, og samtidig ikke har lyst til, at løsrive sig. Har lyst til at kramme hende. Og Zelda.

Kan absolut anbefale. Synes den er hammerfin.

// Caroline

Ord om Sortsyge

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Anmeldereksemplar fra Vild Maskine]

Har du set bogens forside? Hvis ikke, så prøv at google den. Det er vildt smukt. Forsiden matcher bogens indre, det fine, nøgne, sårbare, rå, feminine. Romanen er Cecilie Bødkers debut, men ligeså nysgerrige ordene er, ligeså erfaren føles skriften.

Polyamori skaber nye relationer, situationer, refleksioner
Bogen handler om Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med den svenske August. Hans andre relationer, hans elskere, bliver en del af deres forhold, og Freja opsluges af jalousi – af sortsyge, som det hedder på svensk. Hun bliver optaget af de andre kvinder, og kæmper hele tiden en kamp for at være den bedste, samtidig med, at hun har forståelse for, at der ikke eksisterer nogen konkurrence, hvis ikke man selv skaber den.
Grundet det åbne forhold bliver de sammenflettede relationer, samtalerne, de moralske dilemmaer Freja havner i, meget anderledes og skaber en helt ny oplevelse. Den er relaterbar i sine følelser, men ny i sine kontekster; man forstår forelskelsen, jalousien, den masochistiske handling at sammenligne sig selv med andre, konkurrencen i altid at ville være den bedste, den smukkeste. De optræder bare på en ny måde, og med en eskalerende galskab, et vanvid, der ikke kan undviges.

Sammenligningens giftige kultur
Sortsygen viser sig fysisk, for Freja bliver syg af jalousien. Kiloene rasler af hende, hun tvivler på sig selv, sine relationer, alle de ord, der bliver sagt til hende. På et tidspunkt overvejer hun, om hun reelt er ved at blive sindssyg, og som læser eksisterer tvivlen også konstant.
Alt er rod – kærlighed, begær, lyst, og så rod igen. Og igen og igen. Cirkler af destruktiv adfærd, subtile magtkampe, det hele er ødelæggende, og samtidig er det velkendt. Når en person kalder dig “den smukkeste”, sætter vedkommende dig i konkurrence med hele din omverden. Den konkurrence bliver mere og mere indædt, selvom Freja konstant forsøger at stoppe den – men hvordan skal man stoppe en samfundsstruktur? En stereotyp fortælling om, hvad der er godt og smukt og rigtigt? Normalt?


Bogen er god – sådan rigtig god. Den er aktuel, den er moderne i sit udtryk med mails, beskeder og evige insta-stalking, men den tager også teknologien, ungdommen, forelskelsen og svigtene seriøst. Enhver følelse bliver ekstrem, følelserne er sygdommen, og det perspektiv er vanvittigt interessant.

//Caroline