Livelæsning: Lolita (del II)

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Vi starter hvor vi slap i del I (som I kan læse her) – på et hotelværelse, hvor Humbert Humbert (en granvoksen mand) har drugget Lolita (hans 12-årig steddatter), med den intention at… Well, det har han aldrig helt sagt, men det kræver ikke meget at tænke sig til.

S. 167
HH er sikker på, at han skåner hendes uskyld, hvis han ‘kun’ handler, når hun er helt væk.

S. 174
Sovepillerne virker ikke som de skal, og fordi Lolita ikke sover så tungt, tør HH ikke handle!! Sejr!

S. 179
Nevermind, HH beskriver dem som ‘teknisk set et elskende par’ og mener, at det var Lolita der forførte ham, er BARN. ARGH! Tror i øvrigt ikke han er så flot, som han hele tiden husker læseren på.

S. 187
Lo var ikke jomfru, og det ærgrer ækle HH, som har et forskruet forhold til ‘jomfruelighed’ og seksualitet.

S. 204
Lo ved nu, at hendes mor er død, og HH beskriver, hvordan Lo ikke har andre muligheder end ham. Alligevel mener han selvfølgelig, at hun gerne vil ham, det er mere bare for at state the obvious om hendes situation. For helvede altså.

S. 215
Mænd kigger efter Lolita, andre mænd, voksne mænd, og HH mener, at hun opsøger deres blikke. Det sender mig direkte tilbage til da jeg selv var tretten (ish), og udmærket godt kunne mærke upassende blikke fra alt for voksne, sultne, mænd. Et lystende blik er aldrig ‘bare’ et blik, og den der ‘hun vil det gerne’-attitude gør mig seriøst rasende.

S. 222
Han tager ofte morgenkaffe med op på værelset, men giver hende det først, når ‘hun har gjort sin morgenpligt’, seriøst jeg får så ondt i maven.

S. 228
Lo græder, som hun så ofte gør (wonder why!), og HH ler bare lykkeligt. Han er bare rendyrket ondskab uden nogen selvbevidsthed og situationsfornemmelse nu.

S. 234
HH forestiller sig, at han enten vil af med Lo, når hun bliver for gammel (aka voksen og faktisk klar til en seksuel relation til en anden voksen) ELLER vil gøre hende gravid, lave sin egen nymfette med hendes skønne gener. Jeg ved seriøst ikke engang hvad jeg skal sige mere.

S. 249
Lolita får lommepenge for at ‘opfylde sine basale forpligtelser’ (jeg græder), så han betaler hende simpelthen for seksuelle ydelser. I det mindste får hun presset prisen godt op, get that cash you poor thing.

S. 276
Der er stadig franske sætninger ind imellem, og jeg oversætter dem stadig ikke. Gætter mig ofte til en oversættelse, men somme tider (som nu) er sætningerne lidt lange. Oh well.

S. 297
HH er sikker på, at nogen følger efter dem. Husker hans tid på sanatorier, og overvejer, om han er ved at blive gal og paranoid.

S. 335
Lo er syg og på hospitalet, HH vil hen til hende. Men! Hun er blevet udskrevet, ”hendes onkel Gustave” har hentet hende. Men er det ikke HH’s onkel fra et-eller-andet-sted i Europa? Hvad foregår der?

S. 350
“Når jeg psykoanalyserer dette digt [et digt HH selv har skrevet], konstaterer jeg, at det er et mesterværk fra en galnings hånd.” Galning, så absolut, derudover er han komplet delusional. Han kører rundt efter Lo, leder efter spor fra en gådespredende gerningsmand, men tror ærlig talt, at det foregår i hans eget hoved.

S. 362
Så vidt jeg kan regne mig frem til, er det nu over to år siden Lo forsvandt, men nu er er der et brev fra hende! Hun er 17 år, gift, gravid og mangler penge, det er den eneste grund til, hun skriver. Åh sødeste musse!

S. 368
HAN HAR FUNDET LOLITA! 

S. 373
Lolita er gift med en mand, som slet ikke tog hende med dengang – i stedet var det Clare Quilty der forfulgte dem, en manuskriptforfatter som Lo mødte på pigeskolen, og som vi flere gange har hørt nævnt.

S. 378
Lo elskede Clare, men hun nægtede at deltage i hans børnepornografiske orgie, så han smed hende ud. HVAD ER DER MED DE MÆND?? (Also 2020 bliver nævnt, og det er så random, at jeg lige må skrive det ned.)

S. 380
HH giver Lo penge. Hun spurgte efter 400 dollars, han giver 4000. Han beder hende om at tage med sig, hun afslår, han græder så hjerteskærende, jeg bliver seriøst helt grådkvalt wth. Det er bare så tragisk alt sammen!

S. 389
HH ser tingene udefra nu, afstanden gør ham godt, han skammer sig, ved han har misbrugt Lo, han var ignorant, men vidste somme tider godt, hvad han gjorde ved hende, og det var et helvede. Ømheden, som jeg indimellem nærede for ham fra starten af, er lidt tilbage kan jeg mærke. Han er smuttet derfra igen.

S. 398
HH vil deadass slå Quilty ihjel nu (manden der hapsede Lolita fra hospitalet), men han skal jo også foretage sig et eller andet i den sidste del af bogen.

S. 405
Quilty siger “‘jeg er også selv glad for børn’ sagde han, ‘og nogle af min bedste venner er fædre’. JEG HAR LYST TIL AT RÅBE, HVAD ER DET FOR EN INDSTILLING, DET ER DET MEST VANVITTIGE ARGUMENT NOGENSINDE, LAD NU VÆRE!

S. 413
Det er en absurd kamp mellem Quilty og HH der indeholder klaverspil, casual snak og flyvende kugler. HH må allerede have ramt Quilty mange gange efterhånden.

S. 416
Quilty er død, og HH har det sjovt nok ikke bedre.

S. 421
Sidste side af den faktiske roman, og jeg føler mig helt ussel over at blive sært rørt. Den gjorde ondt og ondt og ondt.

Helt kort (for det her indlæg er allerede langt), må jeg bare sige: wow. Jeg er så uendeligt glad for, at det var denne her bog, jeg valgte at kaste mig over. Ja, indholdet er foruroligende, men litteraturen er helt fantastisk. Jeg får flere gange en smule sympati for den forfærdelige Humbert Humbert, (og her er min indre psykolog selvfølgelig ret obs) fordi han går rundt med en forfærdelig byrde, som han ikke har valgt. Den del kan man forstå. Så er der alle de valg, han aktivt tager, og selvom jeg til tider sad med ondt i maven eller blev så gal, at jeg havde svært ved at nye litteraturen til fulde, så er det en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Kæmpe anbefaling herfra!

// Caroline

Livelæsning: Lolita (del I)

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

Hermed livelæsning af en vaskeægte klassiker, nemlig Vladimir Nabokovs “Lolita”. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar, og jeg har valgt at gå til den med en omgang livelæsning – dvs. live reaktioner fra læsningen. Der er nok at tage fat i, og derfor kommer der ikke den helt store indledning.

Disclaimer: Livelæsning indeholder altid spoilers.

S. 8
Forordet, er det et forord? Det skrives, som om Humbert Humbert er et ægte menneske, som om fortællingen er fakta og ikke fiktion, og jeg er forvirret allerede. Må lige Google. (Få minutter senere: Google siger fiktion, skønlitteratur, og så forordet må være fiktion i sig selv, idk) 

S. 11
HH starter med at sige, der var en pige før Lolita, som om hans kærlighed til barnet startede da han var på Lolitas alder (also, Lolita hedder rigtigt Dolores, så han har lige fundet på noget sexet til barnet, så er vi ligesom i gang). Det er fortalt som et manuskript skrevet til en jury i en kommende retssag. Det er overraskende, det anede jeg ikke. 

S. 17
HH var forelsket, de var begge 13, og begærerede begge to hinanden (åh, den unge seksualitet, faktisk semi cute), og ender tragisk, da hun (spoiler) dør kort efter de forsøger at knalde, men bliver forstyrret og må stoppe. Vladimir fortæller det lidt pænere, men alt i alt har jeg ondt af den tragiske kærlighed hos baby HH.

S. 23
HH søger jobs, hvor han kan tage til børnehjem og opdragelsesanstalter for at stirre på unge piger. Han mener, at der er kvinder mellem 9-14, som ikke er piger, men ‘nymfetter’, dæmoniske pigebørn, der søger ældre mænd. Ej han skal seriøst stoppe sig selv, føler jeg sidder med et ansigtsudtryk der er fyldt med væmmelse pt.

S. 26
Okay, fortællerens skriver både ‘jeg’ og ‘Humbert Humbert’ – er det den splittelse, der tales om i forordet? At hans pædo-jeg er HH, og han selv er en anden? Jeg er forvirret. Also, han er i gang med at opremse andre voksne mænd, der tænder på børn gennem historien, som om det skulle retfærdiggøre hans tanker. Det er lidt ambivalent om han er en pædofil, der prøver at styre sine lyster, i så fald er han jo god nok, det kan han ikke gøre for. Men al den snak om nymfetter… Jeg køber ikke fuld uskyldighed.

S. 30
Der er en kvinde, der snakker fransk til ham, og jeg burde måske oversætte det, men jeg orker ikke pt, så jeg gætter mig bare til hendes sætninger tbh. 

S. 34
HH gifter sig for at få styr på sine lyster. Nogle gange virker han som en mand der kæmper med sig selv, og i de øjeblikke føler jeg ømhed for ham. Tænk at skulle leve med så invaderende og umoralske tanker, det må være direkte skrækkeligt.

S. 47
HH har været indlagt på sanatorium grundet mentalt meltdown flere gange, og selvom han åbenbart finder stor begejstring i at vildlede psykiatere, så må det ikke være rart. Helt ærligt, manden kæmper jo med en forfærdelig seksualitet og har fantaseret om selvmord, hvis han skulle handle på det.

S. 56
“Hvorfor ophidser hendes måde at gå på mig i så afskyelig grad – hun er jo kun et barn, for pokker, et rent og skært barn?” HH er et menneske, som skammer sig og væmmes ved sig selv. Også selvom han forsøger at retfærdiggøre sine tanker til tider, selvom han fører dagbog over Lolitas færden, så er der en afsky over sig selv, som jeg på en underlig måde holder af. Og nå ja, han er blevet skilt fra første kone, og nu stødt ind i Lolitas mor (Charlotte), som giver ham logi. 

S. 59
Åh, hvor det skifter hurtigt. Dagbogen er en voksen mands savlende observationer af et barn, og det er ubehageligt at læse, når han hengiver sig til fantasien. Det er ikke særligt eksplicit, men det subtile er næsten værre: at han beundrer hendes tindinger, hendes nakke, hendes måde at gå på… Pyh.

S. 78
Uanfægtet, så er litteraturen eminent. Shit altså, Vladimir kan sgu skrive, kan han!

S. 87
HH kan slet ikke overskue, at Lolita bliver 15 om to år, for så er hun jo for gammel. Jeg magter ham ikke.

S. 92
Lolitas mor har skrevet et brev til HH, hvor hun tilstår sin kærlighed til ham, siger at hvis han bliver hos dem, skal det være for life, han skal være som en far for hendes lille pige. Græder lige lidt for mig selv.

S. 102
HH skal giftes med Lolitas mor, og det skal i avisen. HH fortæller i interviewet, at han havde et forhold til moren tretten år tidligere – antyder derfor, at han er Ls far. Dude, tf? Pædofili er ikke nok, incest skal der også til åbenbart.

S. 103
1) HH og Charlotte knalder hver aften, det er den daglige pligt, og det er sgu imponerende.
2) HH beskriver seancen som: “jeg glammede gennem underkrattet i mørke, forrådnede skove”. Bogen er tragisk, men der er også humor i den, thank god.

S. 108
HH drømmer om at fylde ‘sin slatne nymfette’ med sovepiller, og er begyndt at betragte hende som sit eget barn, ej nu holder det.

S. 129
Lolitas mor har fundet HH’s dagbog! Tænk at læse, hvordan ens mand har skrevet perversiteter OM ENS DATTER! Kuldegysninger!

S. 132
LOLITAS MOR ER DØD! Charlotte fandt ud af alt, var hidsig, skyndte sig ud af huset og blev kørt ned. Bum, gone. Det er så dramatisk!

S. 139
Øhmm, han har kun mødt familien for ti uger siden?? Det kan jo ikke passe… Vel?

S. 147
Jeg bliver oprigtigt dårlig, når HH taler om at “ligge dunkende ved siden af den lille, sovende pige”, fordi han har fået en masse stærke sovepiller. Folk tror i øvrigt på, at Lo er hans datter, og han er på vej til at hente hende fra den lejrskole, hun er på. Al min omsorg og empati for den manden er pist væk.

S. 152
Lolita kalder ham far, jeg græder og væmmes. Hun ved btw ikke, at moren er død, men tror, at hun er indlagt og skal opereres for et-eller-andet.

S. 153
Nu husker HH sig selv på, at “hun er kun et barn, hun er kun et barn.” Altså hvad fanden er det manden vil med hende? Pointen og problemet for ham er, at hun er et barn! 

S. 154
Lo kalder ham både far, og siger, at “vi er jo kærester”. Jeg er så uncomfortable!

S. 157
“[…] selvom han udmærket godt vidste, den snu, svulmende satan, at klokken ni, når hans forestilling begyndte, ville hun lille bevidstløs i hans arme.” Behøver jeg overhovedet sige noget?

S. 166
Han har drugget hende, hun er så træt, jeg bliver nødt til at få en pause fra at læse.

Livelæsning del II er oppe om et par dage (når det er oppe, kommer der et link lige HER). Hvad tænker I so far? Har I læst den? Lyst til at læse den? Helt generelt, hvordan har I det efter den omgang? Jeg blev sgu lidt presset til sidst.

// Caroline

Livelæsning: Ondskabens Hotel (del II)

For første del, klik her. Husk, spoilers ahead! Derudover vil jeg bare sige: velkommen til sidste del af Ondskabens Hotel.

S. 330
De skal væk fra det hotel, det er nu vedtaget. Jack skal have en snescooter til at virke, fordi de er komplet sneet inde, men jeg har en fornemmelse af, at han ender med at smadre den fordi han “mister besindelsen” som efterhånden er sket nogle gange.

S. 338
Okay han smadrede den ikke, men smed tændingsmagneten væk (hvad end det er). Han har forstået, at hotellet ikke vil dem det godt, men hans indre stemme bliver ved med at ville blive. Det er ikke en mulighed for ham at forlade det, selvom han begynder at blive klar over de mulige konsekvenser. Det psykologiske ved at følge ham blive gal, er ærligt det klammeste i bogen!

S. 350
Ved godt jeg sagde, at man fik en smule sympati med Jack på grund af hans baggrund, men jeg tager det hele i mig igen. Han råber af sin kone og sit barn, de verbale overgreb er så ubehagelige.

S. 351
OG NU SLOG JACK DANNY! Ej nej nej

S. 365
First, meget federe at læse om aftenen, når det er mørkt udenfor og med regn og blæst. Second – Tony, Dannys usynlige ven, siger, at han ikke må komme der mere. At han (whooo??) ikke vil lade ham komme. Er det Jack? Andre døde? Hvad foregår der??

S. 374
Nu er der snart hjælp at hente på hotellet, Danny har skinnet (something like that) til kokken Dick Hallorann, det er sgu smart, det skidt. Som en mobil med seriøs god forbindelse, uanset hvor man er. Det er lige, hvad de trænger til på hotellet!

S. 387
Det er selve hotellet, der ikke vil lade Tony komme. Det er også det, der får Jack til at gøre ting, som at fucke med snescooteren. Det besætter ham. Men ærligt, har ikke sympati for ham, bare fordi han bliver besat – han var også en led gut inden han kom hen på hotellet. Nej tak til Jack. Synes det er fint, hvis han ender med at dø (fiktionen gør mig åbenbart til en kynisk møgharpe).

S. 415
Den begynder at fucke seriøst med mig. Jack er ‘til fest’ på hotellet med tidligere gæster og ansatte. Han møder Grady, den tidligere opsynsmand, som dræbte sin familie og sig selv – men Grady siger, at Jack altid har været opsynsmand, at direktøren, værten, hotellet, ansatte dem samtidig. Der var noget i filmen med, at Jack ser sig selv på et billede på hotellet for mange år tilbage, hvor det ikke burde kunne lade sig gøre… Får Shutter Island vibes, ved ikke hvad der er rigtigt eller ej. (Den bog skal jeg seriøst også have læst!)

S. 430
Wendy kalder nervøst, “Jack?”, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Titanic, hvor Rose piber efter en død Jack i vandet. Måske ikke en helt passende reference, men på den anden side – et storslået skib/hotel går ned, og Jack går med (det regner jeg i hvert fald med).

S. 450
Jack er kommet frem til, at han forstår sin voldelig, fordrukne far. At når han bankede moren, var det fordi det var nødvendigt, fordi hun var uforskammet. Kan han blive mere ækel nu?

S. 453
Grady, den gamle opsynsmand, har lukket Jack ud fra spisekammeret, hvor Wendy og Danny lukkede ham inde – og ikke bare ud, men ud til gin og en roque-kølle (som er noget ala en kroketkølle). Nu går det snart ned, jeg sveder.

S. 460
Hallorann, som er på vej op for at redde sin unge kammerat, har lige fået en racistisk svada i ansigtet fra hotellet, som helst vil holde ham væk. Det er altså lidt pres at læse!

S. 469
Har slet ikke tid til at skrive kommentarer, er så opslugt, men Jack jagter Wendy med en kølle, og har ramt hende to gange. Wendy til gengæld har lige hakket en køkkenkniv i lænden på ham! Jeg føler mig som en kommentator på en heftig slåskamp lige pt, men jeg er så meget inde i bogen, at jeg ikke når at tænke andet end “uh, wow, nejnejnej, shit”, og de kommentarer tænker jeg at spare jer for.

S. 477
Hallorann kæmper for at komme til hotellet, men bliver nu overfaldet af et af hækkedyrene! Det lyder lidt plat, når jeg skriver det her, men det er seriøst uhyggeligt. Nu kommer jeg bare til at tænke på, om det er ham, der i virkeligheden dør først? Same old med en farvet person, som eksisterer bare for at dø? Var det derfor, det var så vigtigt at vide, at han var sort? Please sig nej.

S. 482
Wendy har låst sig inde, Jack hamrer døren i stykker med roque-køllen. Er det ikke en ønske i filmen? Det er i hvert fald en økse på coveret af bogen. Synes egentligt en økse ville være bedre, måske fordi jeg ikke helt ved, hvad en roque-kølle er. Jeg kunne google det, men.. Det går nok. Og nå ja, Danny er væk.

S. 493
UNDSKYLD MIG, Tony er Danny ti år ud i fremtiden eller hvad!? Han bliver beskrevet sådan, og Danny hedder desuden Danny ANTHONY Torrence. Tidsforskydning, tidsrejse, underlig claivoyance? Jeg ved det ikke, men Doctor Sleep virker pludselig meget interessant!

S. 495
Tony siger desuden, at Danny vil huske, hvad hans far har glemt. Så kryptisk, fatter intet.

S. 502
Åh nej – vi har en ‘barnet taler til skurken, der inderst inde bare er en far’-scene. Køllen bliver sænket og den femårige taler fornuft ind i djævelen selv. Det gik lige så godt, men det bliver lidt for cute til mig.

S. 503
Jack smadrer sit eget ansigt med køllen, vi er tilbage i det groteske, gudskelov, det går jo ikke med Stephen King og cute ting.

S. 512
Kedlen i hotellets kælder er eksploderet, og den eneste døde er Jack! Tror sgu de andre når det!

S. 514
Okay nej, Hallorann er blevet besat og klar på at knuse dem med endnu en kølle, jeg var for hurtig.

S. 515
Nevermind, det gik hurtigt over, nu smutter de. What a rollercoaster!

S. 523
Done! Hallorann kom til sig selv, og de kom væk i god behold. Alt i alt et noget andet forløb, end jeg husker fra filmen. Har lyst til at se den igen, sådan er det altid efter en god bog.
Og så er Doktor Sleep lige kommet på Netflix, sååå…

//Caroline

Livelæsning: Ondskabens Hotel (del I)

Det er efterhånden længe siden vi præsenterede livelæsning som koncept på bloggen, men på grund af alt for mange spændende, nye udgivelser (who are we kidding, det er aldrig for mange<3) er vi først nået til det igen nu. Med vi mener jeg mig, Caroline. Hej. Husk, at indlægget indeholder spoilere, og ellers synes jeg bare, vi skal gå i gang:

S. 14
Genkender ting fra filmen, som jeg så for et par år siden, og bliver lige pludselig bevidst om, at jeg faktisk ikke kunne lide den. Fingers crossed, bøger plejer heldigvis at være bedre!

S. 19
Jack er ved at blive ansat til opsynsmand på Hotel Overlook vinteren over, og de diskuterer, hvor afskåret han vil være fra omverdenen i seks måneder. Så var vores lockdown og karantæne altså ikke så længe ved siden af.

S. 20
Jack beskriver snekuller: “Det er et slangord, der betegner den klaustrofobiske reaktion, der kan indtræffe, når folk er spærret inde sammen gennem længere tid. Klaustrofobien kommer til udtryk som afsky for de mennesker, man tilfældigvis er spærret inde sammen med. I ekstreme tilfælde kan det resultere i hallucinationer og voldshandlinger – man har eksempler på, at folk har begået mord over så ubetydelige ting som sveden mad eller en diskussion om, hvis tur det er til at vaske op.” Så er resten af romanen i sat op til at udfolde sig på bedste Stephen Kingsk vis. How does he do it?

S. 26
Okay, Jack har åbenbart været voldelig overfor sønnen Danny, det husker jeg intet om fra filmen!

S. 43
Barnet, Danny, kan på en eller anden måde læse tanker – men også opfange mere end det. Følelser, humør, fremtid, fordi? Se det er sgu svært at vise i en film, men endelig kommer jeg måske til at forstå, hvad ‘the shining’ faktisk er! Han har også en ven, Tony, som kun han kan se. Børn i gysere er så møguhyggelige.

S. 87
Danny vil holde øje med noget der hedder Dorm, som Tony har vist ham stå et sted på hotellet. Kan i huske det fra filmen? Dorm. Stakkels femårige unge!

S. 88
Wendy har nu flere gange sagt ‘flyt dig, flue’ til sin mand, når han er lidt sjofel. Er det en ting, man burde integrere i sit sprog?

S. 110
Hotellets kok, Dick Hallorann, siger, at Danny aldrig må gå ind på værelse 217, så fra nu af kommer jeg bare til at vente på, hvornår vi skal derind! Han skinner btw også, og siger, at Danny skinner mere end nogen anden, han nogensinde har mødt. Imponerende eller klamt? Vi ved allerede det kommer til at fucke med dem alle, så hælder mest til det sidste.

S. 116
De er alene vinteren over, og har fået et værelse at bo i – men hvorfor kan de ikke jo i præsidentsuiten, når der ikke er andre?? Det havde jeg gjort.

S. 117
Okay Danny ser indtørret blod overalt i soveværelset, så måske er præsidentsuiten alligevel ikke sagen.

S. 134
Årh, Jack fik selv tæv som barn, og jo flere tæv, jo mere ballade lavede han. Fra at kaste sten efter biler til at sparke en hund og slås hver gang, han kunne opfinde en årsag. Lige så dum, man synes han er, lige så stakkels er manden jo også. Hvordan er det lige, at King formår at skabe en form for sympati med en mand, der sparker hunde og brækker armen på sin søn? Jeg er sgu imponeret.

S. 140
Okay heller ikke SÅ meget sympati, manden har ingen selvindsigt men opfinder undskyldninger for alt det lort han laver. Stakkels Jack, men også ‘for helvede, Jack’.

S. 180
En læge har kigget på Danny, og snakker nu med forældrene – siger, at de vel godt er klar over, hvorfor Tony hedder Tony. Det er de, og er enige om at Danny selv må regne det ud. Hallo, hej, jeg er her også, jeg vil også vide det!

S. 202
Jack kigger i en scrapbog om hotellets historie, og de sidste 15 sider har handlet om, hvem der ejede det på hvilket tidspunkt. Lidt langtrukkent, bare lidt(!).

S. 205
Hallorann er mørk, og i bogen bruges n-ordet. Den er skrevet i en anden tid, og den kontekst skal selvfølgelig med, men det gør mig seriøst altid lidt uncomfortable at læse det, selv lydløst i hovedet.

S. 208
Så er vi ved værelse 217, kan faktisk mærke mit hjerte hamre. Hvis jeg gætter rigtigt, er det her bare en tease – vi står foran døren, Danny har nøglen i hånden, men han skal ikke derind endnu, man skal bare blive nervøs.

S. 209
(Jeg havde ret)

S. 253
Nu oplever Jack uhyggelige ting – blandt andet at planteskulpturerne bevæger sig. Han drikker ikke, men han tager en form for smertestillende, excedrin, og knaser dem i munden. Føj, overvej at tygge en panodil! Uanset hvad, så gør han det, og det fucker med ham (det, og så at hotellet er dæmonisk i sig selv). Hans søn kan håndtere det, men ham selv – not so much.

S. 255
Næste kapitel hedder ‘indenfor i nummer 217’, så nu bliver det klamt føler jeg. Er glad for at jeg læser i fuld dagslys, men har samtidig lidt lyst til en uhyggelig stemning med efterår og mørke. Lidt masochist er man vel.

S. 262
Der er en gammel, død dame i badekarret, og nu, hvor det begynder at blive virkelig klamt, står der “Hendes døde håndflader lavede prutlyde mod porcelænet.” Det fjernede lige al uhyggen med den sætning!

S. 282
Danny er kommet ud af værelse 217 med mærker om halsen, og Wendy er overbevist om, at det er Jack. De er jo ikke andre? Ad, ad, ad. Er kun halvvejs i bogen, og Wendy tænker allerede på at flygte med Danny. Hvis resten af bogen er et forsøg på at forlade hotellet, så føles det dog lidt som en lang flugt.

S. 286
Jack taler med Lloyd i hotelbaren. Der er bare ingen andre end dem, ingen Lloyd, ingen alkohol. Han er ved at blive gal, og galskaben er så godt skrevet!

S. 312
Møgharpe, se det er et heftigt skældsord at kalde nogen.

Desuden må dette være et godt sted at stoppe for nu – del II er oppe om et par dage, og I kan godt glæde jer!

//Caroline

Livelæsning: Fifty shades of Grey (Del II)

Dette er anden del af vores første livelæsning på bloggen. For at læse første del, klik her. Dette indlæg begynder i bogens midte, og rummer mine umiddelbare reaktioner under læsningen, samt en kort opsummering af oplevelsen. For en god ordens skyld må det nævnes, at indlægget indeholder spoilere.

275
Grey er med på at forsøge at have en eller anden form for forhold udenfor deres sub/dom perioder (jeg ved ærligt ikke, om jeg bruger de begreber rigtigt). Derudover har han også lige købt en bil til Anastasia. Men Ana, hun er hidsig.

277
‘Det kræver al min selvkontrol ikke at kneppe dig på motorhjelmen af bilen lige nu, bare for at demonstrere, at du er min, og hvis jeg har lyst til at købe en fucking bil til dig, så køber jeg en fucking bil til dig’. Er lidt vild med Grey på nuværende tidspunkt.

295
Kate, Anas veninde, er skiftevis kæmpe fan af Grey og hader ham. Sidst vi så hende, præsenterede hun Grey som Anas kæreste, og nu er hun gal på ham, og mener, at Ana har været helt fucked, siden hun mødte ham. Er der ingen karakterer, der er er bare lidt stabile?

303
Grey har spanket Ana, og hun er ked af det nu. Jeg fatter ikke helt hele det her smerte og kontrol-halløj, men det gør Ana selvfølgelig heller ikke. For at være ærlig, så er jeg virkeligt ovre denne her bog, og jeg har stadig over 200 sider tilbage…

304
Okay jeg er irriteret. Grey siger, at fordi Ana blev seksuelt opstemt af af blive spanket, så måtte hun jo kunne lide det. Den udtalelse er et kæmpe problem. Mænd kan også få erektioner og udløsning under seksuelle overgreb, men det betyder ikke, at det ikke er et overgreb. At sidestille fysisk seksuel opstemthed med consent er bare ikke helt sort og hvidt. Fatter godt, at bogen vil udforske BDSM, men shit den er ude på et sidespor nogle gange.

322
Der er blevet rullet latterligt meget med øjne på de sidste tyve sider.

354
Christians adoptivsøster Mia er åbenbart Alice fra Twilight. Broren Elliot er forresten Emmett. Sjovt nok også en adopteret søskendeflok. Anas forældre er også Bellas forældre. Jeg ved godt, at det er fanfiction, men det irriterer mig faktisk lidt, fordi alting er så uoriginalt at læse.

358
De drikker vin og champagne konstant og så igen.

367
Det er ækelt, at han bliver så vred, når han knepper hende. Det er ikke for hendes nydelse, det er for hans – det siger han direkte. Jeg er ikke fan.

396
Ana beskriver en kvinde i sidst trediverne, måske i fyrrerne, som en ‘ældre kvinde’. Øh.

426
Overvejer om den ville være bedre på engelsk. Meget lyder bedre på engelsk. ‘Baby’ i en dansk sætning er forfærdelig, og skatter lyder sarkastisk, hvilket jeg ikke tror, det er. Jeg kan ikke beskrive, hvor dårligt skrevet jeg synes den er. Overvejer at smide et par linjer ind i indlægget, så I kan se. På den positive side – jeg føler, at min egen roman ser meget bedre ud i lyset af denne her.

431
‘Har jeg et intimt forhold til Christian? Jeg har et seksuelt forhold til ham, og jeg forestiller mig, at der er meget mere at lære at kende på den front. Jeg ved, han er humørsyg kompliceret, sjov, kølig, varm… Gisp, manden er et omvandrende bundt af modsætninger’. Er det bare mig, eller kan I andre også se det?

435
Grey er en vanvittig stalker. Det står jeg ved. Nu har han fulgt efter hende til Georgia, selvom hun har bedt ham om at lade være, og han har fundet hende, fordi han kan spore hendes telefon. Alle røde lamper lyser, blinker, eksploderer! Hun er selvfølgelig lidt glad for det alligevel, for er der noget, denne her bog kan lære os, så er det, at når en kvinde siger nej, så mener hun det ikke rigtigt. River den snart i stykker.

447
Han har lige hevet en tampon ud af hende på en meget erotisk måde (??).

448
På den anden side er det meget rart med en mand, der ikke er generet af en smule blod.

460
Hun sover nøgen i hans seng med andendagsmenstruation. Det gør mig lidt nervøs.

461
Har aldrig hørt nogen beskrive fødder som ‘appetitligt nøgne’.

469
‘Uh, det var nyt. Hvorfor? Vel ikke på grund af mig! Det er afsløringernes dag i dag! Der må være noget i Savannah-vandet, der får de ellers så tilknappede mænd til at løsne op’. Igen, det her er skrivestilen.

485
Ved ikke, om jeg allerede har nævnt det, men de mailer utroligt meget i denne her bog. Det fylder en del, og på den måde kommer man hurtigere igennem de sider. Det er jeg ret glad for.

489
‘Jeg hører et nyt signal fra computeren. Jeg vil ikke se efter. Nej, bestemt ikke. Nej, jeg vil ikke se. Ha! Som det fjols, jeg er, kan jeg ikke modstå tiltrækningskraften fra Christian Greys ord.’ Sorry, jeg stopper nu. Jeg kan bare virkeligt ikke lide det.

499
Uanset hvad, så kan oralsex – cunnilingus, som jeg har lært, det hedder – altid et eller andet.

502
Ana remser op, hvad Grey har købt til hende: bil, telefon, computer og tøj. Men det er mere end det – han har købt tre førsteudgaver af nogle bestemte bøger (lidt pinligt, at jeg ikke selv kan nævne dem nu), har opgraderet hendes flybillet til første klasse frem og tilbage (formentlig inklusiv sædet ved siden af hende, så hun kunne sidde alene) og tøj – jamen han har fyldt et walk-in-closet op til hende. Kan godt lide ham lidt igen. Alle kan købes, I guess.

508
Vi er i ‘det røde smertekammer’ som Anastasia kalder legerummet. Under sexscenerne er det ren show don’t tell, hvilket giver dem en lille fordel i forhold til resten af bogen, hvor man langtfra altid er så heldig.

514
Jeg har lidt dårlig samvittighed over at tale dårligt om bogen, for jeg ved, at forfatteren har gjort sit ypperste (som spirende forfatter, ved jeg, at det er dybt sårbart), men den har uanfægtet givet hende stor succes. Så jeg vil lige give hende props for sexscenerne. De er intense og aktive, og de er knap så umodne som meget af det andet.

526
Grey har smækket Ana med et bælte, og hun er så gal. At han gerne vil have, at hun skal have ondt, det er fucked. Og jeg kan godt lide hende lige nu. En reel reaktion, endelig!

534
Okay, jeg anede faktisk ikke, hvordan den ville slutte – at Ana forlader Grey. På trods af de evindelige orgasmer i bogen, så mangler jeg på alle måder forløsning.


Opsummerende, så er alt ambivalent ved denne her bog. Den er ikke godt skrevet – det havde jeg selvfølgelig hørt, men kan nu kun bekræfte det. Skrivestilen føles umoden, og det er som om, den derfor skal vejes op af mere storslåede begreber og viden om klassisk musik, vin og litteratur. Det virker bare ikke efter hensigten. Karaktererne er som sådan tydelige, men de følger ikke deres egne karaktertræk halvdelen af tiden. Sammensætningen af karaktertræk ved en given person er også så modsatrettet, at de ikke bliver dybe, men meget usammenhængende. Kunne nok godt finde på at se en af filmene, fordi det er en hurtigere måde at få afklaring på, men jeg kan med sikkerhed kan sige, at jeg ikke får læst de to andre bind – det er der for mange andre gode bøger i verden til at kunne retfærdiggøre.


Jeg forstår til dels hypen – utroligt meget sex, og formentlig en del mere spicy end de fleste af os kender til det. På den anden side har jeg læst nogle af Kristina Stoltz’ noveller i samlingen Et kød, som jeg fandt langt mere erotiske, på trods af, hvor lidt de stemmer overens med almene seksuelle fantasier. På den anden side finder jeg romanen dybt problematisk i mange af dens udtalelser, og i det, at den romantiserer det ulige magtforhold der opstår mellem Grey og Ana (som også eksisterer i alle andre situationer end i sengen). Alt i alt utroligt undervældende læsning, på trods af, hvor stor succes den har haft.

// Caroline

Livelæsning: Fifty shades of Grey (Del I)

I dag er en spændende dag for bloggen. Der er ikke bare et, men hele TO nye koncepter; livelæsning og månedens udfordring. Livelæsning er en udgivelsesform, hvor de umiddelbare reaktioner under læsningen bliver skrevet ned (derfor vil disse indlæg indeholde spoilers). Månedens udfordring er en challenge, vi giver hinanden her på bloggen – og som I er meget velkomne til at deltage i. Fremover vil udfordringen komme på instagram, så I kan være med.

Denne måneds udfordring blev givet af Birgitte, og lyder således: Læs den mest hypede bog på din bogreol, som du endnu ikke har læst. Min første indskydelse var Fifty shades of Grey, og dermed blev dette indlæg til.

Side 12 (dvs. anden side af den faktiske roman)
Det er skrevet på samme litterære niveau, som de Mary Kate og Ashley bøger jeg læste, da jeg var 11. Jeg elskede de bøger, meeeeen..

16
Har mødt fem mennesker so far, alle perfekte og ubeskriveligt attraktive (lidt ensformigt tænker jeg umiddelbart, but what do I know)

22
Anastasia har som minimum rødmet 15 gange indtil nu.

36
Christian Grey smiler ved ‘at hans læber kruses opad i et skævt smil’. Undskyld mig, er det ikke Snapes måde at smile på? Han er også meeeget hemmelighedsfuld, Grey. Ja, med tre e’er i bogen.

40
Vi er virkeligt ude i det der ‘gudesmuk hovedperson, der ikke aner, at hun er endnu mere perfekt end alle de andre’ – her kommer Anastasias bejler nummer tre.

41
Nu har Ana indrømmet overfor sig selv, at hun godt kan lide Grey (hvem havde dog gættet det). De har mødt hinanden to gange, maks et par timer i alt, men hun har aldrig haft det sådan før. Det går stærkt, men der skal selvfølgelig også ske lidt.

46
Har ikke tal på, hvor mange gange Mr. Grey er beskrevet som en handsome mand allerede. Also, hvornår har en besidderisk, fremmed mand nogensinde været sexet? Hver gang et andet hankøn så meget som smiler til Anastasia, bliver Grey voldsomt jaloux.

59
Jeg ved ikke om det er fordi, jeg har hørt, at denne bog er en fanfiction over Twilight, men alle samtaler mellem Grey og Ana giver mig vilde Bella og Edward-vibes. Tro mig, jeg elskede Twilight, men der er en grund til, at jeg læste serien, da jeg var 14. Den voldsomme intensitet virker så forceret og underlig her. Måske er det også bare mere passende for en vampyr.

70
Grey har lige reddet Ana fra en af hendes andre bejlere, som i fuld tilstand er totalt klar på overgreb, så der får han selvfølgelig point. At han bagefter dømmer hende hårdt for at drikke for meget, det trækker ned igen.

72
Han har sporet hendes mobil, men hun synes det er fint. Ej, nej, nej. Manden er jo vanvittig. Føler det ville give mere mening, hvis det var en thriller med en psykostalker med magt og penge til at slette sine spor, og ikke en erotisk roman. Måske en type ala Patrick Bateman eller Grev Dracula (igen, vampyr). Meget usundt forhold vi er på vej ind i, og jeg ved simpelthen ikke, om det er en del af det erotiske.

78
‘Du udsatte dig selv for fare’ – er det det vi kalder det, når man oplever overgreb? Hvorfor er det lige at kvinder savler over denne her mand igen?? Den del er jeg ikke kommet til endnu.

81
Ana er lidt træt af, at Grey ikke har prøvet at knalde hende, mens hun var dybt bevidstløs af druk. River mig selv i håret pt.

84
Jeg har konstant kommentarer, men prøver at styre mig. Hader alle de ‘gisp’ der hele tiden kommer. Lige nu har de en ‘Bella og Edward ude i skoven, hvor løven forelsker sig i lammet’-scene, bare i Pretty Woman omgivelser (kæmpe lækker hotelsuite). Jeg har oprigtigt lige råbt ud i min stue, fordi jeg krummede så meget tæer og ikke kan holde det ud. Dyb vejrtrækning, jeg prøver at komme videre.

107
Grey elsker ikke, han ‘knepper hårdt’, og nu skal vi se hans legerum. Jeg håber virkeligt, at sexscenerne kan noget. Desuden går manden op i consent, hvilket jo er meget rart.

115
Rummet er, som man kunne forvente – rødt og læder overalt. De snakker om, ‘om han har været sådan her længe’, som om hans fetich er en sygdom. Oplever en blanding af, at læseren skal forstå BDSM som en ufarlig form for seksuel nydelse med consent, og samtidig er manden, der dyrker det, åbenbart farlig, og lyder som om han er syg. Lidt ambivalent.

117
Der er et sæt regler for Ana, hvis de skal knalde, og jeg tænker bare… Hvis man skriver under på, at man ‘vil gøre alt, der bliver pålagt, med velvillighed’, kan man så ikke ombestemme sig undervejs? Det med at skrive under på consent, det virker på nogle områder ikke så consentual. Jeg er så forvirret.

123
Nu skal de altså elske alligevel, for det går jo ikke, at Ana er jomfru, når hun skal til at være fast hus-submissiv sexpartner for Grey.

126
Not gonna lie, det er blevet ganske juicy. Halvdelen af sexsnakken er voldsomt forceret og ikke imponerende, den anden er god. Vi er ved at nærme os porno på skrift, og jeg føler mig som da jeg i 3. klasse ledte efter de sexede billeder i Valhalla tegneserierne. Please sig, at jeg ikke var den eneste.

127
Han skal til at slikke hende, og det er ret sexet, indtil han kalder hende ‘baby’. Det fungerer bare ikke. Ved ikke om det er oversættelsen, der fucker med stemningen, men det gjorde mig knastør. Desuden er det anden gang han går efter at kysse og slikke navlen. Navlen?

134
De har knaldet to gange, Grey har fået hende til at komme tre. Han er åbenbart meget dygtig, husker ikke min første gang som så orgasmisk og vild som hele det her foretagende. Elsker at han snakker imens. Hader at han siger baby. Det kommer vel an på, hvad man er til, men jo, det er so far den bedste del af bogen. Har ikke læst noget så eksplicit før, men der er noget i hele forventningen, at læsningen bliver pirrende. Udleverer jeg mig selv lige nu? Idk.

138
Mit feministhjerte er ikke helt fan af alt det der ‘han har taget min møddom, min jomfruhinde er sprunget, jeg har givet ham min møddom’ – der er intet at tage, ødelægge eller give. Stop så. I har knaldet og det var nice. Han ejer ikke en del af dig nu, Ana. Har dog på fornemmelsen, at han kinda ejer hende. Hvis ikke nu, så om lidt.

145
Hun beskriver hele tiden sit underliv som ‘dernede’, og det virker bare lidt barnligt. I det hele taget virker hun super umoden, bortset fra at hun ved alt om litteratur og musik, fordi alle i bogen er super kompetente til alt. Fik jeg nævnt, at Grey sad og spillede et arrangement af Bach, som oprindeligt var en obokoncert af Alessandro Marcello på sit flygel midt om natten?

148
De er i et badekar sammen, og han bruger en vaskeklud, han lige har hældt sæbe på, til at lege med hendes køn. Føler det er sådan, man får svamp, men hvad ved jeg.

156
Nå ja, de sprang alligevel over oralsex før, men nu har de begge fået. Føler det har været non-stop porno siden side 123, men nu kommer Greys mor, så jeg gætter på, at vi holder en pause.

165
Grey vil hele tiden have, at Ana spiser, men hun er aldrig sulten (efter mad) – jeg kan på ingen måde relatere. Derudover er han enten alvorlig og kalder hende miss Steele, eller er et glad legebarn, der vil kneppe hårdt i elevatorer, baby. Ana fatter intet, det gør jeg heller ikke. Det får ham ikke til at virke dyb som karakter, mere fragmenteret og usammenhængende. Der ledes op til at der kommer en eller anden forklaring engang, så jeg venter.

167
Der kom afsløringen, jeg havde forventet at vente noget længere. Hans mors veninde forførte ham, da han var 15, og brugte ham som submissiv i seks år. Ad en heks, det er voldsomt. Ved ikke om det ligefrem forklarer alt, men om ikke andet måske hans fetich og problem med almindelig sex og forhold.

176
Anas viiirkeligt gode ven, José (ham der med tvang ville kysse på hende, da hun var meget fuld) kræver at vide, om hun har knaldet Grey, og at hvis hun har, er det sikkert på grund af penge. Hun er lidt sur, men hun er også meget glad for ham. Godt med gode venner. Suk.

188
Legerummet var én ting – kontrakten mellem dem er på et helt andet niveau! For det første, ej et kedeligt kapitel so far – bortset fra Bilag 3, som jeg ikke forstår halvdelen af. For det andet – hold nu kæft, jeg gad ikke være den submissive! Folk skal gøre som de føler for, no judgement her, men hele den underkastelsesting gør intet sexet for mig. Jeg ville dø, hvis nogen ville indgå en aftale om, at de skulle bestemme over mig.

195
‘Ses, skatter’. Ad.

210
Virkeligt god sexscene, den kunne noget. Selvom Grey er en underlig sammensætning, så er han selvsikker og tager hvad han vil i sengen, og lige der er det dominante helt okay. (Igen, jeg sidder formentlig og udleverer mig selv lidt nu, men jeg går efter en ærlig og åben reaktion, så here you go).

225
Ingen mænd fatter et nej i denne her bog. Paul, beundrer nummer to, bliver ved med at invitere Ana ud, og selvom håb kan være cute, så er den der ‘jeg skal nok få dig engang’ utroligt ucharmerende.

226
Forresten! Ana har en ‘indre gudinde’ der reagerer på ting og sager i hendes liv, og det er som sådan fint – bortset fra, at det minder mig om Lizzie Mcguire, og igen får hele bogen til at virke meget… Ung.

244
Manden insisterer på, at det kun er dom/sub-sex der er måden for ham at have en relation til andre på, men de er opfører sig begge to som forelskede musser. Jeg gætter jo på, at de finder ud af en aftale, der på en eller anden måde gavner begge, men jeg synes ærlig talt at denne her relation er mærkelig. Ana enten stønner eller græder lige for tiden.

249
Ordet ‘uudgrundelig’ – som ikke er et ord, jeg personligt bruger helt vildt meget – er blevet anvendt som minimum 20 gange på nuværende tidspunkt.

250
Ana er så usikker og klynkende, det er til at blive sindssyg over. Der går to minutter, hvor han ikke svarer på en mail, og så vil han nok ikke have hende mere. Han søger ikke øjenkontakt med hende, når han skal give dimittenderne deres bevis, så nu er han ovre alt det, de havde sammen. Ej, stop.

Således så første halvdel af bogen ud for mig. Som I kan se, havde jeg en del at sige, og derfor kommer anden del af indlægget på lørdag. Indtil da må I meget gerne melde ind, om denne form for indlæg er underholdende at læse, og samtidig dele jeres egne tanker om bogen.

// Caroline