horror – ord om

For første del, klik her. Husk, spoilers ahead! Derudover vil jeg bare sige: velkommen til sidste del af Ondskabens Hotel.

S. 330
De skal væk fra det hotel, det er nu vedtaget. Jack skal have en snescooter til at virke, fordi de er komplet sneet inde, men jeg har en fornemmelse af, at han ender med at smadre den fordi han “mister besindelsen” som efterhånden er sket nogle gange.

S. 338
Okay han smadrede den ikke, men smed tændingsmagneten væk (hvad end det er). Han har forstået, at hotellet ikke vil dem det godt, men hans indre stemme bliver ved med at ville blive. Det er ikke en mulighed for ham at forlade det, selvom han begynder at blive klar over de mulige konsekvenser. Det psykologiske ved at følge ham blive gal, er ærligt det klammeste i bogen!

S. 350
Ved godt jeg sagde, at man fik en smule sympati med Jack på grund af hans baggrund, men jeg tager det hele i mig igen. Han råber af sin kone og sit barn, de verbale overgreb er så ubehagelige.

S. 351
OG NU SLOG JACK DANNY! Ej nej nej

S. 365
First, meget federe at læse om aftenen, når det er mørkt udenfor og med regn og blæst. Second – Tony, Dannys usynlige ven, siger, at han ikke må komme der mere. At han (whooo??) ikke vil lade ham komme. Er det Jack? Andre døde? Hvad foregår der??

S. 374
Nu er der snart hjælp at hente på hotellet, Danny har skinnet (something like that) til kokken Dick Hallorann, det er sgu smart, det skidt. Som en mobil med seriøs god forbindelse, uanset hvor man er. Det er lige, hvad de trænger til på hotellet!

S. 387
Det er selve hotellet, der ikke vil lade Tony komme. Det er også det, der får Jack til at gøre ting, som at fucke med snescooteren. Det besætter ham. Men ærligt, har ikke sympati for ham, bare fordi han bliver besat – han var også en led gut inden han kom hen på hotellet. Nej tak til Jack. Synes det er fint, hvis han ender med at dø (fiktionen gør mig åbenbart til en kynisk møgharpe).

S. 415
Den begynder at fucke seriøst med mig. Jack er ‘til fest’ på hotellet med tidligere gæster og ansatte. Han møder Grady, den tidligere opsynsmand, som dræbte sin familie og sig selv – men Grady siger, at Jack altid har været opsynsmand, at direktøren, værten, hotellet, ansatte dem samtidig. Der var noget i filmen med, at Jack ser sig selv på et billede på hotellet for mange år tilbage, hvor det ikke burde kunne lade sig gøre… Får Shutter Island vibes, ved ikke hvad der er rigtigt eller ej. (Den bog skal jeg seriøst også have læst!)

S. 430
Wendy kalder nervøst, “Jack?”, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Titanic, hvor Rose piber efter en død Jack i vandet. Måske ikke en helt passende reference, men på den anden side – et storslået skib/hotel går ned, og Jack går med (det regner jeg i hvert fald med).

S. 450
Jack er kommet frem til, at han forstår sin voldelig, fordrukne far. At når han bankede moren, var det fordi det var nødvendigt, fordi hun var uforskammet. Kan han blive mere ækel nu?

S. 453
Grady, den gamle opsynsmand, har lukket Jack ud fra spisekammeret, hvor Wendy og Danny lukkede ham inde – og ikke bare ud, men ud til gin og en roque-kølle (som er noget ala en kroketkølle). Nu går det snart ned, jeg sveder.

S. 460
Hallorann, som er på vej op for at redde sin unge kammerat, har lige fået en racistisk svada i ansigtet fra hotellet, som helst vil holde ham væk. Det er altså lidt pres at læse!

S. 469
Har slet ikke tid til at skrive kommentarer, er så opslugt, men Jack jagter Wendy med en kølle, og har ramt hende to gange. Wendy til gengæld har lige hakket en køkkenkniv i lænden på ham! Jeg føler mig som en kommentator på en heftig slåskamp lige pt, men jeg er så meget inde i bogen, at jeg ikke når at tænke andet end “uh, wow, nejnejnej, shit”, og de kommentarer tænker jeg at spare jer for.

S. 477
Hallorann kæmper for at komme til hotellet, men bliver nu overfaldet af et af hækkedyrene! Det lyder lidt plat, når jeg skriver det her, men det er seriøst uhyggeligt. Nu kommer jeg bare til at tænke på, om det er ham, der i virkeligheden dør først? Same old med en farvet person, som eksisterer bare for at dø? Var det derfor, det var så vigtigt at vide, at han var sort? Please sig nej.

S. 482
Wendy har låst sig inde, Jack hamrer døren i stykker med roque-køllen. Er det ikke en ønske i filmen? Det er i hvert fald en økse på coveret af bogen. Synes egentligt en økse ville være bedre, måske fordi jeg ikke helt ved, hvad en roque-kølle er. Jeg kunne google det, men.. Det går nok. Og nå ja, Danny er væk.

S. 493
UNDSKYLD MIG, Tony er Danny ti år ud i fremtiden eller hvad!? Han bliver beskrevet sådan, og Danny hedder desuden Danny ANTHONY Torrence. Tidsforskydning, tidsrejse, underlig claivoyance? Jeg ved det ikke, men Doctor Sleep virker pludselig meget interessant!

S. 495
Tony siger desuden, at Danny vil huske, hvad hans far har glemt. Så kryptisk, fatter intet.

S. 502
Åh nej – vi har en ‘barnet taler til skurken, der inderst inde bare er en far’-scene. Køllen bliver sænket og den femårige taler fornuft ind i djævelen selv. Det gik lige så godt, men det bliver lidt for cute til mig.

S. 503
Jack smadrer sit eget ansigt med køllen, vi er tilbage i det groteske, gudskelov, det går jo ikke med Stephen King og cute ting.

S. 512
Kedlen i hotellets kælder er eksploderet, og den eneste døde er Jack! Tror sgu de andre når det!

S. 514
Okay nej, Hallorann er blevet besat og klar på at knuse dem med endnu en kølle, jeg var for hurtig.

S. 515
Nevermind, det gik hurtigt over, nu smutter de. What a rollercoaster!

S. 523
Done! Hallorann kom til sig selv, og de kom væk i god behold. Alt i alt et noget andet forløb, end jeg husker fra filmen. Har lyst til at se den igen, sådan er det altid efter en god bog.
Og så er Doktor Sleep lige kommet på Netflix, sååå…

//Caroline

Det er efterhånden længe siden vi præsenterede livelæsning som koncept på bloggen, men på grund af alt for mange spændende, nye udgivelser (who are we kidding, det er aldrig for mange<3) er vi først nået til det igen nu. Med vi mener jeg mig, Caroline. Hej. Husk, at indlægget indeholder spoilere, og ellers synes jeg bare, vi skal gå i gang:

S. 14
Genkender ting fra filmen, som jeg så for et par år siden, og bliver lige pludselig bevidst om, at jeg faktisk ikke kunne lide den. Fingers crossed, bøger plejer heldigvis at være bedre!

S. 19
Jack er ved at blive ansat til opsynsmand på Hotel Overlook vinteren over, og de diskuterer, hvor afskåret han vil være fra omverdenen i seks måneder. Så var vores lockdown og karantæne altså ikke så længe ved siden af.

S. 20
Jack beskriver snekuller: “Det er et slangord, der betegner den klaustrofobiske reaktion, der kan indtræffe, når folk er spærret inde sammen gennem længere tid. Klaustrofobien kommer til udtryk som afsky for de mennesker, man tilfældigvis er spærret inde sammen med. I ekstreme tilfælde kan det resultere i hallucinationer og voldshandlinger – man har eksempler på, at folk har begået mord over så ubetydelige ting som sveden mad eller en diskussion om, hvis tur det er til at vaske op.” Så er resten af romanen i sat op til at udfolde sig på bedste Stephen Kingsk vis. How does he do it?

S. 26
Okay, Jack har åbenbart været voldelig overfor sønnen Danny, det husker jeg intet om fra filmen!

S. 43
Barnet, Danny, kan på en eller anden måde læse tanker – men også opfange mere end det. Følelser, humør, fremtid, fordi? Se det er sgu svært at vise i en film, men endelig kommer jeg måske til at forstå, hvad ‘the shining’ faktisk er! Han har også en ven, Tony, som kun han kan se. Børn i gysere er så møguhyggelige.

S. 87
Danny vil holde øje med noget der hedder Dorm, som Tony har vist ham stå et sted på hotellet. Kan i huske det fra filmen? Dorm. Stakkels femårige unge!

S. 88
Wendy har nu flere gange sagt ‘flyt dig, flue’ til sin mand, når han er lidt sjofel. Er det en ting, man burde integrere i sit sprog?

S. 110
Hotellets kok, Dick Hallorann, siger, at Danny aldrig må gå ind på værelse 217, så fra nu af kommer jeg bare til at vente på, hvornår vi skal derind! Han skinner btw også, og siger, at Danny skinner mere end nogen anden, han nogensinde har mødt. Imponerende eller klamt? Vi ved allerede det kommer til at fucke med dem alle, så hælder mest til det sidste.

S. 116
De er alene vinteren over, og har fået et værelse at bo i – men hvorfor kan de ikke jo i præsidentsuiten, når der ikke er andre?? Det havde jeg gjort.

S. 117
Okay Danny ser indtørret blod overalt i soveværelset, så måske er præsidentsuiten alligevel ikke sagen.

S. 134
Årh, Jack fik selv tæv som barn, og jo flere tæv, jo mere ballade lavede han. Fra at kaste sten efter biler til at sparke en hund og slås hver gang, han kunne opfinde en årsag. Lige så dum, man synes han er, lige så stakkels er manden jo også. Hvordan er det lige, at King formår at skabe en form for sympati med en mand, der sparker hunde og brækker armen på sin søn? Jeg er sgu imponeret.

S. 140
Okay heller ikke SÅ meget sympati, manden har ingen selvindsigt men opfinder undskyldninger for alt det lort han laver. Stakkels Jack, men også ‘for helvede, Jack’.

S. 180
En læge har kigget på Danny, og snakker nu med forældrene – siger, at de vel godt er klar over, hvorfor Tony hedder Tony. Det er de, og er enige om at Danny selv må regne det ud. Hallo, hej, jeg er her også, jeg vil også vide det!

S. 202
Jack kigger i en scrapbog om hotellets historie, og de sidste 15 sider har handlet om, hvem der ejede det på hvilket tidspunkt. Lidt langtrukkent, bare lidt(!).

S. 205
Hallorann er mørk, og i bogen bruges n-ordet. Den er skrevet i en anden tid, og den kontekst skal selvfølgelig med, men det gør mig seriøst altid lidt uncomfortable at læse det, selv lydløst i hovedet.

S. 208
Så er vi ved værelse 217, kan faktisk mærke mit hjerte hamre. Hvis jeg gætter rigtigt, er det her bare en tease – vi står foran døren, Danny har nøglen i hånden, men han skal ikke derind endnu, man skal bare blive nervøs.

S. 209
(Jeg havde ret)

S. 253
Nu oplever Jack uhyggelige ting – blandt andet at planteskulpturerne bevæger sig. Han drikker ikke, men han tager en form for smertestillende, excedrin, og knaser dem i munden. Føj, overvej at tygge en panodil! Uanset hvad, så gør han det, og det fucker med ham (det, og så at hotellet er dæmonisk i sig selv). Hans søn kan håndtere det, men ham selv – not so much.

S. 255
Næste kapitel hedder ‘indenfor i nummer 217’, så nu bliver det klamt føler jeg. Er glad for at jeg læser i fuld dagslys, men har samtidig lidt lyst til en uhyggelig stemning med efterår og mørke. Lidt masochist er man vel.

S. 262
Der er en gammel, død dame i badekarret, og nu, hvor det begynder at blive virkelig klamt, står der “Hendes døde håndflader lavede prutlyde mod porcelænet.” Det fjernede lige al uhyggen med den sætning!

S. 282
Danny er kommet ud af værelse 217 med mærker om halsen, og Wendy er overbevist om, at det er Jack. De er jo ikke andre? Ad, ad, ad. Er kun halvvejs i bogen, og Wendy tænker allerede på at flygte med Danny. Hvis resten af bogen er et forsøg på at forlade hotellet, så føles det dog lidt som en lang flugt.

S. 286
Jack taler med Lloyd i hotelbaren. Der er bare ingen andre end dem, ingen Lloyd, ingen alkohol. Han er ved at blive gal, og galskaben er så godt skrevet!

S. 312
Møgharpe, se det er et heftigt skældsord at kalde nogen.

Desuden må dette være et godt sted at stoppe for nu – del II er oppe om et par dage, og I kan godt glæde jer!

//Caroline

Tag: horror

Livelæsning: Ondskabens Hotel (del II)

Livelæsning: Ondskabens Hotel (del I)