Ord om “OPIUMSKRIGEN”

[Anmeldereksemplar fra Forlaget Falco]

Forfatter: R. F. Kuang
Antal sider: 557
Udgivelsesår: 2022

Jeg forsøger jævnligt at dyppe fødderne i fantasy, ofte med meget forskellige resultater. “The poppy war” – eller “Opiumskrigen” er hypet enormt meget på #booktok, og jeg blev nødt til at se, hvad the hype was all about.

Rin vokser op hos en plejefamilie, hvor hun behandles mere som ansat end familie. Allerede som 14-årig er hendes fremtidsudsigter ægteskab med en handelsmand der er tre gange så gammel som hende, og derfor ser hun militærakademiet Sinegard som sin eneste flugt. Med hårdt arbejde lykkedes det hende at komme ind, og gennem undervisning (og kamp) opdager Rin og hendes mystiske lærer, at hun har ukendte evner.

Bogen starter meget ala YA – Rin er barn, hun starter på en ny skole, får venner og fjender og studerer. Som hun bliver ældre, bliver bogen også mere voksen – brutalitet, militærstrategi og filosofiske overvejelser bliver mere udtalte, og det fungerer. Vi følger ikke blot elever i skole, men soldater i krig. Selvfølgelig ender vi i en udstødt division med magi og evner, og soldaterne her er stadig meget unge – og bogen stemmer dermed direkte in i NA (New Adult). Læsere af “Divergent” og “Hunger Games” vil helt sikkert også finde sig godt til rette i “Opiumskrigen”.

Historien er meget original på trods af velkendte fantasyelementer, og Rins oplevelser kan både være en origin-historie for en helt eller skurk. Rin er drevet af ambition, hævn og magt, og gråzonerne er et særligt sted for en bog som denne.

//Caroline

Ord om ”DEN PERFEKTE MOR”

[Anmeldereksemplar fra Falco]

Velkommen til endnu et debuterende forlag: Forlaget Falco! “Den perfekte mor” af Aimee Molloy er en af de to første udgivelser på forlaget, og er hentet direkte fra New York Times bestsellerlister. Very exciting!

Mommy-thriller for alle pengene
Der er tale om en mødregruppe-thriller: En bunke NY-mums mødes med deres gravide maver, senere babyer, og en dag bliver en af børnene kidnappet. ’Hvem, hvad, hvorfor’ går straks i gang, og vi følger tre af mødrenes ønske om at bidrage i eftersøgningen, mens den fjerde mor er meget kryptisk.

Hvor plottet selvfølgelig giver anledning til ”who did it”-konspirationer og psykologisk drama, var selve indholdet utroligt præget af en anden form for uhygge: moderskabet. Udskamning, velmenende råd og vanvittige forventninger til deres rolle som mødre fylder kvindernes liv, og gør dem utilstrækkelige i alt, hvad de ellers foretager sig, om det er job, familie, relationer eller bare det, at passe på sig selv. Den del er næsten det mest uhyggelige.

Det er også den del, der fylder mest. Kidnapningen er i høj grad settingen, hvor vi bliver introduceret til kvindernes udfordringer som mødre i et samfund, der ønsker at de skal fejle (ærligt, sådan virker det). Man forstår godt, at de er ved at kløjes i life. Kvinderne har hver deres definition af, hvad den perfekte mor er, hvilket allerede her siger noget om konceptet (hint: it’s not real). Sammen med egen skam kommer samfundets løftede finger, og der seriøst pres fra alle sider.

Noget om at være i og udenfor målgruppen
Når man ikke er mor (aka mig), er alle de udfordringer forståelige, men også lidt langt væk. Jeg bliver ikke hamrende fanget af udfordringer med at amme, eller behovet for mødregruppens støtte. De allerbedste forfattere formår dette: at skrive, så man bliver fuldstændigt involveret, uanset hvor fremmed karakterer og situationer er. Det oplevede jeg ikke helt her.

Although! Hvis man befinder sig i moderskabets vanvid, så tror jeg, at denne her bog er ret vild at læse – at man kan genkende sig selv, udfordringer, forventninger og det pres der eksisterer parallelt med rollen. Der er kæmpe paranoia omkring hvornår man gør det godt, og om godt nogensinde er nok.

Bogen er underholdende – men jeg tror den rammer endnu mere plet hos andre end lige mig.

//Caroline