Tag: caspar eric

Ord om “VI KAN GØRE MEGET” af Caspar Eric

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal] 

“De virale nyheder/ om skovbrande og smittetal/ er intet andet/ end naturens gang;/ at smitte altid/ stiger eksponentielt/ at også bakterier/ kan være klimaflygtninge.”

Pandemi part II
Dette er Caspar Erics anden digtsamling (digtroman?) med udgangspunkt i pandemien, og skæbnen ville det, at jeg begyndte den samme aften som Mette F’s seneste pressemøde (som i øvrigt bragte alt for meget deja vu med sig). Det lille øjeblik man holder vejret, idet “BREAKING” skriger i versaler fra skærmen. Usikkerheden der igen siver frem, krammene der igen skal vurderes og prioriteres.

Hvor pressemødet ikke var et særlig hyggeligt gensyn, var ordene det heldigvis. Potentiel sygdom har taget plads i alt; fra relationer til ferier til fester, osv. Når vi engang imellem ignorerer restriktioner og anbefalinger – både fordi vi gerne vil og fordi vi nogle gange bare glemmer dem – følger en ny form for skam. Når verden senere åbner op igen, og vi møder noget, der minder om den gamle hverdag, er det med bevidstheden om, at alt det velkendte pludselig føles fremmed.

Kæmpe vibe og ægte relatable
Gennem smuk og tilgængelig poesi krydret med pop-referencer ala Britney bitch beskrives alt fra corona, klimakrise og klassekamp. Jeg vil så gerne sige en masse klogt, men bogen siger det hele selv. Jeg har intet at tilføje. Det er en digtsamling, der fungerer som en reaktion-slash-en kommentar på samfundet lige nu og her, som rummer både al frygt, al vrede, al forglemmelse, al omsorg (og heldigvis for omsorgen!), og den er oprigtigt formidabel.

Det er ikke en bog der starter med et spørgsmål og kommer med et svar, den er famlende men det gør at den på en eller anden måde føles mere autentisk. Hvem aner noget som helst lige nu? Alle gør deres bedste, og vi kan gøre meget.

// Caroline

Ord om LiteratureXchange: Ida Marie Hede og Caspar Eric

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

Det var virkeligt mærkeligt at være tilbage i Nobelauditoriet på Aarhus Universitet, hvor jeg har tilbragt så uendeligt (!) mange timer under mit studie. Det føles som en menneskealder siden her to år senere. Denne gang var anledningen dog ikke to timers støvet sætningsanalyse men en samtale imellem forfatterne Ida Marie Hede (Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer?) og Caspar Eric (Jeg vil ikke tilbage). Hovedtemaet for samtalen, som blev modereret af Katherine Diez, var forældreskabet og skildringen heraf i den nyeste danske litteratur.

Aftenen startede med, at de to forfattere fik lov til at læse op af deres nyeste bøger, Ida Marie Hedes crazy Suget, som hun kalder en parodi på Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale og Caspar Erics digtsamling Jeg vil ikke tilbage om coronakrisens første måneder. Suget handler i høj grad om det komplicerede moderskab. Hovedkarakteren nærmest begraves i børn og lortebleer, og hendes fertilitet monitoreres af et velfungerende bureaukrati i Den Usikre og Megalomane Landsby. Koblingen imellem forældreskabstematikken og Erics digtsamling Jeg vil ikke tilbage, hvor vi ganske vist får nogle skildringer af sønnens relation til sin far, synes dog mere søgt. Det havde været mere oplagt at tale om Alt, hvad du ejer, som handler om et pars spontane abort. Det er ikke fordi, bogen slet ikke bliver nævnt, men det føltes meget kort og overfladisk, noget der lige skulle afvikles før pausen, og der åbnes op for spørgsmål.

Ida Marie Hedes moderskabsskildring er anderledes fra tidligere tiders, fordi moderskabet i Suget ikke er indadvendt og privat men snarere udadvendt. Hun skildrer det paradoksale i at ville være politisk aktiv og bekæmpe et system, man selv er en del af, og som man også forsøger at lykkes i som mor.

Caspar Eric taler om det fædrende fællesskab, og hvordan faderskabet kan være en mulighed for at komme tættere på sin egen far. Samtidig handler Erics Alt, hvad du ejer om et faderskab, som aldrig blev, og hvor svært det er at finde ord for det, der ikke er. Hos Eric er der et tomrum, som man kan insistere på, uden at tomrummet eller traumet bliver produktivt.

//Birgitte

Ord om LiteratureXchange: Caspar Eric

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

”Jeg begyndte at skrive af en akuthed,” siger Caspar Eric, og på en eller anden måde forstår jeg ham. Han fortsætter, for han har meget at sige, samtalen er naturlig, selvom vi sidder en lille sal og observerer. ”Hvem skriver først en bog om Covid19?” blev der spurgt på diverse forfatterforums, som en joke om, hvem der kan skrive om noget så ligetil, noget der pludselig er dagligdag, noget man ikke kan se retrospekt og reflekteret på, men aktuelt lever igennem.

Det blev næsten en konkurrence, Caspar Eric forstår ikke, hvorfor det skulle være mindre fint at skrive om nuet. Det er, som om der er en frygt for, at skrive noget, der bliver outdated på et tidspunkt, men det er ikke det centrale. ”Litteraturen skal hjælpe os med at huske,” siger han, og fortsætter med at tale om, hvordan politikerne allerede har glemt deres praise af sygeplejerskerne nu, hvor de fleste har stemt nej til ny overenskomst. Jeg nikker og tænker at det private er politisk, at dagligdagen er politisk, at kroppen er politisk, og at digtsamlingen ”Jeg vil ikke tilbage” i den grad er politisk.

Det er samtalen også et godt stykke tid, Caspar Eric taler hurtigt, han er passioneret.

“Hvad er det, vi ikke vil tilbage til, jamen primært automatismerne“, siger han, det er især det, den tvetydige titel refererer til. Vi skal huske, vi skal være bevidste, vi skal være kritiske. Digtsamlingen, ligesom det meste andet i hans forfatterskab, er tilgængeligt, dagligdags, og rækker alligevel fra det personlige ud i det samfundsmæssige. Han konstaterer, at der er brug for litteraturen, den langsomme beretning, den der tager tid at skabe og læse, især nu, hvor det går så hurtigt online. Vi har lært at det er vigtigt, at alle har en stemme, men nu hvor stemmerne råber løs på Facebook, er det så stadig så værdifuldt som det var i teorien?

Der er mange spørgsmål, knap så mange svar, og det er sådan det er at skrive midt i orkanens øje, når der ikke er en afstand med bagklogskab, når man skriver fra forvirringen. Det er dét, Caspar Eric gør, og det er fungerer. Det hæver ikke teksterne over læseren, det skaber en bog i øjenhøjde, og det er vel det, vi alle sammen ønsker. At blive set, mødt, at genkende.

//Caroline

Ord om “Jeg vil ikke tilbage – Digte fra dage med Covid-19”

~ Caroline ~ 3 kommentarer

[Anmeldereksemplar fra Gyldendal]

I løbet af 2020 har vi fået en ny normal, en hverdag, hvor fysisk intimitet og nærhed er blevet fremmedgjort. Man kan vænne sig til meget siger man, men tænk, at det skulle være så let at falde ind i hverdag fra en science fiction roman. Processen, overgangen fra et liv til et andet, fra et inden til et efter, er den, der bliver beskrevet i denne digtsamling. Enhver læser har dermed gennemlevet digtsamlingen, allerede inden den er læst, hvilket skaber et ret unikt afsæt.

Digtene tager udgangspunkt i digterjegets liv, eksistensen midt i en pandemi. Overraskelsen, angsten, glemsomheden, den forandrede måde vi pludselig lever et liv på. En fare, der påvirker os alle, er også med til at skabe fællesskab, og den fælles frygt bliver dermed også til fælles omsorg, til samfundssind. Mørket og lyset kommer fra én og samme kilde, og individet passer ikke længere blot på sig selv – vi passer på hinanden.

“At verden hænger sammen / er ikke noget nyt, / men det plejer ikke / at holde mig vågen om natten.” [Dag 1]

Digtsamlingen starter derfor med et chok, og forsøger herefter at tilpasse sig. Eller, måske forsøger den ikke, måske sker det helt naturligt. Frygten fortager lidt efter lidt, som smittetallene igen begynder at falde, og med det, gør omsorgen også. Selvom det føles, som om verden går i stå, så er det ikke tilfældet. Politik og kapitalisme tager aldrig en pause, ej heller racisme og aktivisme. De emner, der supplerer pandemien, er ikke værre eller bedre, eller også er de lige netop det.

Jeg genkendte livet på siderne, der fungerede som et flashback, som en genafspilning af de første 80 vanvittige dage i Danmark. Som en tidslomme, en tåge, hvor tid har fået en ny betydning – hvor man ikke tæller ugedage men smitteantal. Den nye digtsamling føltes derfor som en bekendt, en ven, og det var rart på trods af vores fællesnævner. Jeg nød på én gang afstanden og det, at være tilbage, hvor underligt det end lyder – men det er dét, Caspar Erics “Jeg vil ikke tilbage” kan.

// Caroline

Corona-content

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

Bossen har talt, og det betyder endnu længere tid derhjemme. Bøgerne kan meget – men man kan også gå lidt død i at stirre på hvide sider med sorte tegn, selvom vi elsker de støvede hardbacks. Har du brug for noget andet? Frygt ej, kære læser – der er mange, der har din ryg i disse tider! Der er et hav af digitale aktiviteter og online content, der bliver bragt direkte til dig, hvor end dit safe-space er. For at du ikke skal gå glip af godterne, har vi her listet de bedste muligheder op. Så er det bare at slå til!

Forfattermorgen med Gyldendal
Hver morgen fra 8.30-9 har du mulighed for at se en ny forfatter blive interviewet af Mikkel Fønsby. Det hele foregår på Facebook, hvor Gyldendal sender live, og det er et skønt samlingssted, hvor man kan sidde som publikum med kaffe i hånden og benene op på bordet. Har du ikke tid, eller vil du se nogle af de ældre interviews, så bliver de alle sammen gemt og er tilgængelige lige her.

Forfatteraften med Gyldendal
Ikke nok med de daglige interviews, så bliver der på samme måde afholdt højtlæsning. Alle hverdage kl. 20.30 bliver der delt en video med et nyt kapitel. Hver uge er det en ny bog og oplæser. Der er noget fantastisk i at blive læst for, og selvom det er længe siden, vi fik læst godnathistorier højt, så er det en perfekt mulighed nu, for igen at nyde omsorgen fra en andens læsende stemme. Klik her for at få adgang til oplæsningen – både de nye og gamle.

NaNoWriMo – #stayhomewrimo
Nogle af jer kender måske til NaNoWriMo – National Novel Writing Month – som bliver afholdt i november. I forbindelse med, at vi er mange, som nu er hjemme, har de udviklet et nyt tiltag, nemlig #stayhomewrimo. Formålet med dette er at igangsætte og vedholde ens kreativitet, samt at deltage i et fællesskab (med god afstand). Her kan man følge de checklister, der bliver lavet, hvor der både er taget hensyn til ens mentale, kreative, sociale og fysiske velvære. Du kan melde dig til lige her, og læse mere om #stayhomewrimo her.

Månedens udfordring – Ord om_
Nogle gange er det uoverskueligt at tage et valg om, hvilken bog man skal læse. Skulle det være gået din snude forbi, så kører vi hver måned en læseudfordring her på Ord om_. Vi skiftes til at give hinanden en læseudfordring; denne måned er det for eksempel Birgitte, der skal læse den mest forårsagtige bog, hun har. Har du lyst til at deltage i udfordringen, så hop over på vores instagram, hvor der altid er gode anbefalinger og inspiration til læsningen.

Gensyn med Romeo og Julie og Alice i Eventyrland
Der er ikke noget mere magisk end en aften i Det Kongelige Teater med røven solidt plantet i det røde plyssæde, imens du lader kunstnerne tage dig med til Verona, Eventyrland eller Napoli. Selvom landets teaterscener er lukket ned på ubestemt tid, behøver du ikke glip af dit teaterfix, for Det Kongelige Teater bringer ud. På KGL Xtra kan du streame et udvalg af opsætninger fx Romeo og Julie på Skuespilhuset og Alice i Eventyrland med Den Kongelige Ballet. Jeg ved i hvert tilfælde godt, hvad jeg skal bruge min påske på!

Coronamonologerne og Dagbog fra Covid-19
Kunstnerne er særligt relevante i disse tider, hvor vi har brug for, at der bliver sat ord på de erfaringer, vi alle gør os i øjeblikket. Det gør Teater Republique med Coronamonologerne og Caspar Eric og Knud Romer med Dagbog fra Covid-19 på Podimo. I førstnævnte har en række forfattere (b.la. Thomas Korsgaard, Madame Nielsen, Christina Hagen og Pia Juul) skrevet en monolog, som en skuespiller opfører fra sit hjem. Monologerne er optaget med computer eller telefon af skuespillerne selv og mimer således, hvordan vi er i kontakt med hinanden i disse dage.

Dagbog fra Covid-19 startede som et dagligt digt på Caspar Erics instagram og er nu blevet til en serie på Podimo, hvor Knud Romer har overtaget efter Eric.

Norsken, svensken og dansken
Norsken, svensken og dansken stikker måske lidt ud her, men jeg tænkte alligevel, jeg ville slå et slag for denne skandinaviske podcast. Her behandler danske Hassan Preisler, svenske Åsa Linderborg og norske Hilde Sandvik aktuelle kulturelle og politiske emner fra deres respektive nationale perspektiver. Det er interessant at følge med i, hvad der rører sig i vores nabolande og også opdage, hvor forskellige vi faktisk er. Og så er det en glimrende måde at få opøvet sit svensk og norsk – Vet ikke med dere, men jag gillar! Programmet kan høres på DR.

Den Korte Coronavis, På behørig afstand af sandheden og mememagerne
Selvom det er en alvorlig tid, hvor menigmand ikke skal lege ekspert, synes jeg alligevel det er vigtigt, at vi har satiren til at stille kritisk spørgsmålstegn ved de politiske beslutninger, der bliver til under dække af lægefaglige vurderinger. Kirsten Birgit og Rasmus Bruun er genopstået med Den Korte Coronavis (juhu!) og fortsætter, hvor de slap med knivskarp satire og kritisk analyse af høj kvalitet. Samtidig er Jonatan Spangs ugentlige talkshow genopstået som På behørig afstand af sandheden, hvor Spang sætter spot på ugens aktuelle begivenheder. Den Korte Coronavis kan høres, hvor du normalt henter din podcast, imens På behørig afstand af sandheden kan streames på DR. Er man ikke til disse formater men til satire, kan man gå på Instagram from Facebook og tjekke Mememagerietsandenprofil ud!

//Caroline og Birgitte