Kategori: Andet

Ord om LiteratureXchange: Leonora Christina Skov

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

Sidste arrangement for mit vedkommende var med Leonora Christina Skov, og jeg glædede mig meget. For som så mange andre ser jeg virkeligt mig selv i hendes seneste to romaner Den, der lever stille og den selvstændige fortsættelse Hvis vi ikke taler om det. Jeg synes klart bedst om Den, der lever stille, som for mig er en meget almen fortælling om at blive sig selv og om ønsket om accept og kærlighed. Selvom Hvis vi ikke taler om det fortsætter i samme spor, blev den på nogle punkter lidt for indspist. Jeg mente med andre ord, at den primært ville appellere til folk, der af den ene eller anden grund var interesseret i insiderviden fra den københavnske kulturelite (læs: forlagsbranchen).

Den opfattelse fik Leonora Christina Skov rokket ved. Hvis vi ikke taler om det er, ifølge Leonora Christina Skov, en bog om klasse og om Leonoras rejse fra middelklassefamilien i Helsinge til universitetsmiljøet og forlagsbranchen i København. Her erfarede hun, hvordan netværk var altafgørende for, hvilke studiejobs, man fik, og hvordan man nogle gange var begrænset i sin adgang til bestemte litterære værker, hvis ikke man havde et familiemedlem, som man kunne låne af. Hun fortæller også om, hvordan hendes medstuderende allerede i starten af studiet vidste, hvordan man skulle gebærde sig på universitetet. De havde allerede læst de rigtige bøger, og de vidste, hvordan man skulle diskutere på den helt rigtige måde. Samtidig var man ubeskyttet, når man som ung, håbefuld forfatteraspirant indtrådte på kontorerne ved indflydelsesrige forlæggere. Hun fortæller også om, hvordan farens egen sociale opstigen fra arbejderklasse til middelklasse prægede hele hendes barndom. Hun skal arbejde hårdt og få sig en ordentlig uddannelse (det var litteraturvidenskab, som Leonora læste, bestemt ikke!) for at kunne klare sig godt i livet.

I Hvis vi ikke taler om det indgår der flere levende personer, end det var tilfældet med Den der lever stille. Selvom Leonora Christina Skov insisterer på, at man har ret til sin egen historie og sit eget stof, medfører det alligevel en række etiske overvejelser i forhold til, hvad man kan skrive om andre mennesker. Hun skærer andres problemer fra, hvis de ikke er centrale for romanens hovedspor og forsøger ellers at fremlægge scenerne så objektivt som muligt uden egne fortolkninger. Når man er dygtig til at skrive har man en kæmpe magt, og det skal man være sig bevidst. Men som Leonora Christina Skov også påpeger, hvis man vil have en helgenkåring i romanerne, så må man også tage og opføre sig ordentligt.

//Birgitte

Ord om LiteratureXchange: Ida Marie Hede og Caspar Eric

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

Det var virkeligt mærkeligt at være tilbage i Nobelauditoriet på Aarhus Universitet, hvor jeg har tilbragt så uendeligt (!) mange timer under mit studie. Det føles som en menneskealder siden her to år senere. Denne gang var anledningen dog ikke to timers støvet sætningsanalyse men en samtale imellem forfatterne Ida Marie Hede (Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer?) og Caspar Eric (Jeg vil ikke tilbage). Hovedtemaet for samtalen, som blev modereret af Katherine Diez, var forældreskabet og skildringen heraf i den nyeste danske litteratur.

Aftenen startede med, at de to forfattere fik lov til at læse op af deres nyeste bøger, Ida Marie Hedes crazy Suget, som hun kalder en parodi på Margaret Atwoods The Handmaid’s Tale og Caspar Erics digtsamling Jeg vil ikke tilbage om coronakrisens første måneder. Suget handler i høj grad om det komplicerede moderskab. Hovedkarakteren nærmest begraves i børn og lortebleer, og hendes fertilitet monitoreres af et velfungerende bureaukrati i Den Usikre og Megalomane Landsby. Koblingen imellem forældreskabstematikken og Erics digtsamling Jeg vil ikke tilbage, hvor vi ganske vist får nogle skildringer af sønnens relation til sin far, synes dog mere søgt. Det havde været mere oplagt at tale om Alt, hvad du ejer, som handler om et pars spontane abort. Det er ikke fordi, bogen slet ikke bliver nævnt, men det føltes meget kort og overfladisk, noget der lige skulle afvikles før pausen, og der åbnes op for spørgsmål.

Ida Marie Hedes moderskabsskildring er anderledes fra tidligere tiders, fordi moderskabet i Suget ikke er indadvendt og privat men snarere udadvendt. Hun skildrer det paradoksale i at ville være politisk aktiv og bekæmpe et system, man selv er en del af, og som man også forsøger at lykkes i som mor.

Caspar Eric taler om det fædrende fællesskab, og hvordan faderskabet kan være en mulighed for at komme tættere på sin egen far. Samtidig handler Erics Alt, hvad du ejer om et faderskab, som aldrig blev, og hvor svært det er at finde ord for det, der ikke er. Hos Eric er der et tomrum, som man kan insistere på, uden at tomrummet eller traumet bliver produktivt.

//Birgitte

Ord om LiteratureXchange: Stine Pilgaard og Alberte Winding

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

END-E-LIG. Endelig oprandt dagen, hvor vi kunne tage ud og mødes med hinanden og lytte til kloge mennesker fortælle om deres bøger. Det var nærmest som om, coronaen var en saga blot (men også kun som om, for som Jay Gatsby erfarer i The Great Gatsby, så kan vi ikke udviske fortiden, og der var da også afstandskrav, krav om coronapas og afspritning, hvis vi skulle deltage).

Vores første arrangement på årets LiteratureXchange var med Stine Pilgaard og Alberte Winding og bar titlen “Fiktion og sangtekster”. Samtalen, som blev modereret af Lotte Kirkeby, tog udgangspunkt i deres forfatterskaber. De to har det tilfælles, at de udover at skrive romaner også begge skriver sange. Det var det, samtalen drejede sig om: på hvilken måde adskiller sangskrivningen sig fra romanskrivningen? Hvad er det, de to genrer kan hver for sig og i samspil med hinanden?

Vi fik hurtigt stadfæstet den primære forskel imellem prosa og sang, nemlig musikken. Musikken er en afgørende del af sangskrivningen. Den vil også fortælle noget. En violinstemme kan give et ekstra lag til teksten, som ikke allerede eksisterer i den selv. Ordrene kan bekræfte melodien eller de kan stå i modsætning hertil. En væsentlig forskel på Alberte Winding og Stine Pilgaard er, at Pilgaard ikke komponerer. Hun skriver altid sine sange til eksisterende melodier. Hun fortæller, hvordan hun var særligt udfordret, da hun skulle skrive sønnens fødselsdagssang “Efterårssang uden blæst”, som indgår i hendes seneste roman Meter i Sekundet. Hun troede først, hun skulle skrive sangen på “Se, nu stiger solen”, en meget smuk og håbefuld melodi, men opdagede sidenhen, at melodien var for optimistisk, hvorfor hun valgte den vuggende og melankolske “Sov sødt barnlille”. For Alberte ligger ordene gemt i musikken.

Sangen rummer derudover et helt særligt potentiale for fællesskab. Vi synger sammen, og for Alberte gælder det også, at sangskrivningen er en fælles proces. Andre kan tage ejerskab over ens sange, og man kan høre dem synge dem sammen. Pilgaard påpeger, hvordan det for hende kommer tættere på, når hun hører sine sange sunget, end hvis hun går forbi en læser i toget. Og så kan prosa og sang to forskellige ting. Hvor sangen er en bouillonterning, kort, intens og følelsesfuld, kan prosaen rumme hverdagens små dramaer, som når Pilgaards hovedperson irriteres over en overfyldt skraldespand.

//Birgitte

Corona-content

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

Bossen har talt, og det betyder endnu længere tid derhjemme. Bøgerne kan meget – men man kan også gå lidt død i at stirre på hvide sider med sorte tegn, selvom vi elsker de støvede hardbacks. Har du brug for noget andet? Frygt ej, kære læser – der er mange, der har din ryg i disse tider! Der er et hav af digitale aktiviteter og online content, der bliver bragt direkte til dig, hvor end dit safe-space er. For at du ikke skal gå glip af godterne, har vi her listet de bedste muligheder op. Så er det bare at slå til!

Forfattermorgen med Gyldendal
Hver morgen fra 8.30-9 har du mulighed for at se en ny forfatter blive interviewet af Mikkel Fønsby. Det hele foregår på Facebook, hvor Gyldendal sender live, og det er et skønt samlingssted, hvor man kan sidde som publikum med kaffe i hånden og benene op på bordet. Har du ikke tid, eller vil du se nogle af de ældre interviews, så bliver de alle sammen gemt og er tilgængelige lige her.

Forfatteraften med Gyldendal
Ikke nok med de daglige interviews, så bliver der på samme måde afholdt højtlæsning. Alle hverdage kl. 20.30 bliver der delt en video med et nyt kapitel. Hver uge er det en ny bog og oplæser. Der er noget fantastisk i at blive læst for, og selvom det er længe siden, vi fik læst godnathistorier højt, så er det en perfekt mulighed nu, for igen at nyde omsorgen fra en andens læsende stemme. Klik her for at få adgang til oplæsningen – både de nye og gamle.

NaNoWriMo – #stayhomewrimo
Nogle af jer kender måske til NaNoWriMo – National Novel Writing Month – som bliver afholdt i november. I forbindelse med, at vi er mange, som nu er hjemme, har de udviklet et nyt tiltag, nemlig #stayhomewrimo. Formålet med dette er at igangsætte og vedholde ens kreativitet, samt at deltage i et fællesskab (med god afstand). Her kan man følge de checklister, der bliver lavet, hvor der både er taget hensyn til ens mentale, kreative, sociale og fysiske velvære. Du kan melde dig til lige her, og læse mere om #stayhomewrimo her.

Månedens udfordring – Ord om_
Nogle gange er det uoverskueligt at tage et valg om, hvilken bog man skal læse. Skulle det være gået din snude forbi, så kører vi hver måned en læseudfordring her på Ord om_. Vi skiftes til at give hinanden en læseudfordring; denne måned er det for eksempel Birgitte, der skal læse den mest forårsagtige bog, hun har. Har du lyst til at deltage i udfordringen, så hop over på vores instagram, hvor der altid er gode anbefalinger og inspiration til læsningen.

Gensyn med Romeo og Julie og Alice i Eventyrland
Der er ikke noget mere magisk end en aften i Det Kongelige Teater med røven solidt plantet i det røde plyssæde, imens du lader kunstnerne tage dig med til Verona, Eventyrland eller Napoli. Selvom landets teaterscener er lukket ned på ubestemt tid, behøver du ikke glip af dit teaterfix, for Det Kongelige Teater bringer ud. På KGL Xtra kan du streame et udvalg af opsætninger fx Romeo og Julie på Skuespilhuset og Alice i Eventyrland med Den Kongelige Ballet. Jeg ved i hvert tilfælde godt, hvad jeg skal bruge min påske på!

Coronamonologerne og Dagbog fra Covid-19
Kunstnerne er særligt relevante i disse tider, hvor vi har brug for, at der bliver sat ord på de erfaringer, vi alle gør os i øjeblikket. Det gør Teater Republique med Coronamonologerne og Caspar Eric og Knud Romer med Dagbog fra Covid-19 på Podimo. I førstnævnte har en række forfattere (b.la. Thomas Korsgaard, Madame Nielsen, Christina Hagen og Pia Juul) skrevet en monolog, som en skuespiller opfører fra sit hjem. Monologerne er optaget med computer eller telefon af skuespillerne selv og mimer således, hvordan vi er i kontakt med hinanden i disse dage.

Dagbog fra Covid-19 startede som et dagligt digt på Caspar Erics instagram og er nu blevet til en serie på Podimo, hvor Knud Romer har overtaget efter Eric.

Norsken, svensken og dansken
Norsken, svensken og dansken stikker måske lidt ud her, men jeg tænkte alligevel, jeg ville slå et slag for denne skandinaviske podcast. Her behandler danske Hassan Preisler, svenske Åsa Linderborg og norske Hilde Sandvik aktuelle kulturelle og politiske emner fra deres respektive nationale perspektiver. Det er interessant at følge med i, hvad der rører sig i vores nabolande og også opdage, hvor forskellige vi faktisk er. Og så er det en glimrende måde at få opøvet sit svensk og norsk – Vet ikke med dere, men jag gillar! Programmet kan høres på DR.

Den Korte Coronavis, På behørig afstand af sandheden og mememagerne
Selvom det er en alvorlig tid, hvor menigmand ikke skal lege ekspert, synes jeg alligevel det er vigtigt, at vi har satiren til at stille kritisk spørgsmålstegn ved de politiske beslutninger, der bliver til under dække af lægefaglige vurderinger. Kirsten Birgit og Rasmus Bruun er genopstået med Den Korte Coronavis (juhu!) og fortsætter, hvor de slap med knivskarp satire og kritisk analyse af høj kvalitet. Samtidig er Jonatan Spangs ugentlige talkshow genopstået som På behørig afstand af sandheden, hvor Spang sætter spot på ugens aktuelle begivenheder. Den Korte Coronavis kan høres, hvor du normalt henter din podcast, imens På behørig afstand af sandheden kan streames på DR. Er man ikke til disse formater men til satire, kan man gå på Instagram from Facebook og tjekke Mememagerietsandenprofil ud!

//Caroline og Birgitte

Vild med Ord 2020

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

#reklame

På lørdag skal Caroline og jeg til den århusianske litteraturfestival ‘Vild med Ord’, og vi glæder os helt vildt til en hel dag i litteraturens tegn! 🎉 .. Jeg dækkede festivallen sidste år for kulturmagasinet VINK Aarhus, så jeg er særligt glad for at få lov til at være med endnu en gang. Sidste år bød i hvert fald på nogle spændende samtaler om litteraturen og et rimeligt gakkelak show med Jens Blendstrup og Lars Bukdahl.

Programmet på ‘Vild med Ord’ i år er bygget op omkring temaet ‘Udsathed’. Man kan føle sig udsat, hvis man er psykisk syg, arbejdsløs eller ikke passer ind. ‘Vild med Ord’ har inviteret en række forfattere og fagpersoner, som vil tale om udsatheden med afsæt i litteraturen. På listen er Karen Fastrup, forfatteren bag den selvbiografiske roman Hungerhjerte om psykose og psykiatri. Peter Øvig Knudsen kommer forbi og taler om sin roman Min mor var besat, om at være barn af en psykisk syg mor og selv lide af depression. Debutanten Amalie Langballe, som vandt Bogforums debutantpris for Forsvindingsnumre i 2019, taler om bogen, der behandler en ung kvindes sorg over morens død.

Jeg glæder mig særligt til Kristian Bang Foss, som vil tale om publikumsbaskeren og Lykke-Per anno 2019 (men bedre lets be real) Frank vender hjem. Det er seriøst en god bog, som du bør læse, hvis du ikke allerede har gjort det. Den er fremragende og intelligent skrevet, og så får den dig med garanti både til at grine og græde. Maren Uthaug og Thomas Korsgaard skal desuden tale om deres forfatterskaber og drikke rødvin, hvilket allerede der skaber en anderledes stemning. Jeg har lige læst Uthaugs nyeste slægtsroman En lykkelig slutning om en nekrofil bedemand (need I say more!) og hans familie. Caroline har lige hørt Og sådan blev det på lydbog og var ret creepet ud over den. Du har måske set på story, at hun blev nødt til at slukke for den i noget tid, fordi den var så ulækker. Jeg er også i gang med den i øjeblikket, men jeg er ikke kommet så langt i min lytning endnu. Eller også har jeg bare læst for mange klamme ting, at jeg ikke bliver påvirket af det. Thomas Korsgaard taler formodentligt om novellesamlingen Tyverier, som udkom sidste år og de selvbiografiske romaner Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det, om Tues opvækst i en udsat familie på landet.

Nå men nu kan vi konstatere, at jeg har rantet rimeligt længe om bøger (intet nyt der), så jeg tænkte, jeg ville komme til sagen. Caroline og jeg kommer til at dække festivallen og de forskellige arrangementer, så i kan følge med, uanset om man er i Aarhus eller ej. Men det bliver også meget hurtigt referat-tagning på den der lidt stenede måde, som nok kan være fint og informativt, men som ikke udfordrer hverken os eller jer. Jeg har aftalt med Caroline, at jeg laver en challenge, som vi begge tager del i på dagen. Hvis du er på ‘Vild med Ord’, kan du selv deltage. Den kommer her:

  1. Optag en video fra et arrangement og læg den på Instagram
  2. Lav et ‘Vild med Ord’-meme
  3. Tag til et arrangement med en forfatter, du aldrig har læst noget af før
  4. Tag et selfie med en forfatter (flere point for flere forfattere!)
  5. Send live på Instagram
  6. Stil et spørgsmål til en paneldebat
  7. Find det vildeste ‘Vild med Ord’-merch
  8. Tag det bedste stemningsbillede
  9. Find inspiration til nye læseoplevelser
  10. Post en liste med dagens top tre af oplevelser/erfaringer/erkendelser du tager med fra dagen

Jeg glæder mig – og jeg glæder mig til at se hvem af Caroline og jeg (eller jer derude!), der får flest point i vores lille challenge

‘Vild med ord’ finder sted på lørdag fra kl. 10:00 på Godsbanen i Aarhus. Du kan finde det fulde program for festivallen her.

// Birgitte

Om forventninger til bogåret 2020

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

Hvor optakten til nytårsaften handler om at se tilbage på året der gik (og i dette tilfælde årtiet), retter man i januar linsen mod det, der kommer. På Ord om_ ser jeg med årets første post frem imod den kommende tid med bøger, jeg glæder mig særligt til.

Athena Farrokhzad: I rörelse (2019, Albert Bonniers förlag)

Athena Farrokhzad (f. 1983) er svensk forfatter med iransk baggrund. Hun debuterede i 2013 med digtsamlingen Vitsvit, som skildrer hvidhed, racisme, magtstrukturer, identitetssplittelse, familie og revolution. Samtidig bærer den, med reference til holocaust, en dyster profeti om islamofobiens konsekvenser. I Danmark blev hun sammenlignet med Yahya Hassan, som debuterede cirka samtidig med digtsamlingen YAHYA HASSAN. Farrokhzad er imidlertid langt fra Hassan, hvis digte hun kritiserede i det svenske Aftonbladet for at bære ved til det indvandrerkritiske bål (Du kan læse kommentaren her: https://www.aftonbladet.se/kultur/bokrecensioner/a/1kWGjB/hans-raseri-hyllas-av-danska-rasister). Man kan være enig eller uenig i Farrokhzads politiske analyser. Hendes første digtsamling var utroligt barsk og smukt skrevet med et omslag, man bogstaveligt talt kunne spejle sig i. Af den grund glæder jeg mig også til at læse hendes nyeste bog I rörelse (oversat. ”i bevægelse”), som i den grad har noget at leve op til.

Louisa May Alcott: Little Women (1868, Read & Co. Books)

Louisa May Alcotts roman Little Women (da. Pigebørn) er en klassiker, jeg ikke har fået læst endnu. Med Greta Gerwigs nyeste filmatisering, som kommer i biografen til marts, er der dog ikke længere nogen vej uden om. Romanen er henlagt til den amerikanske borgerkrig og følger de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy i overgangen fra barndom til voksenliv. Jeg har længe kendt til bogen. Mest fra det afsnit af Friends, hvor Joey og Rachel bytter bøger. Joey begejstres over det, han tror, er en lesbisk romance i romanen. Gerwigs filmatisering har vækket min begejstring. Mest på grund af castet ærligt talt: Saoirse Ronan, Timothée Chalamet (elsker elsker elsker begge), Meryl Streep, Laura Dern, Emma Watson. Jeg elskede Ladybird (instrueret af Gerwig med Ronan og Chalamet i centrale roller), og jeg får lidt samme vibe fra Little Women, selvom der er langt fra Californiens stegende hede i start 00’erne til 1860’ernes pæne borgerlige hjem. Og så elsker jeg period dramas absurd meget. Ved ikke hvad der sker for det  

Svend Aage Madsen: Enden på tragedie (2019, Gyldendal)

Okay full disclosure: jeg er faktisk i gang med at læse Enden på tragedie og havde lyst til at nævne det hæhæ. Enden på tragedie er en fremtidsfortælling, som følger Jonathan Tidebon, en specialeskrivende litteraturstuderende, som tager et hormon for at få direkte adgang til andre personers historier. Som altid med Svend Aage Madsen er plottet spændende, teksten finurligt og intelligent skrevet. En real headscratcher TM. Samtidig er historien sat i det klassiske Svend Aage Madsen-univers. Handlingen udspiller sig som altid i Aarhus med karakterer og fænomener, som går igen fra hans andre bøger (det er imidlertid ikke et problem, hvis du ikke har læst andet Madsen). I øjeblikket er jeg i gang med at finde ud af, hvordan jeg skal læse bogen. Den er inddelt i to med referencer til små korte historier bagest i bogen, som man kan vælge at springe frem til, når man møder dem i fortællingen, eller man kan læse dem, når man er færdig. Jeg er ikke sikker på, der er én rigtig måde at gøre det på.  

Adda Djørup: Bulgakovs Kat (2020, Rosinante)

Jeg skrev speciale om Adda Djørup, og det er sjældent. man møder en forfatter, som mestrer sine genrer og sit sprog så godt. Hun er ekstremt opmærksom på den sproglige detalje og på at skabe scenarier, som man nærmest kan træde ind i som læser. Jeg glæder mig derfor også til at se, hvad hun har fundet på med hendes nyeste roman Bulgakovs kat, som udkommer i midten af januar.

Paul Auster: Samtaler med fremmede (2020, Lindhart & Ringhof)

Samtaler med fremmede er en oversættelse af Austers Talking to strangers fra 2018. Auster har over de sidste årtier slået sig fast som en af de største nulevende amerikanske forfattere med b.la. New York-trilogien City of Glass. Også hans seneste roman 4321 om fire forskellige versioner af den samme hovedkarakter Fergus’ liv kan anbefales (om end den er møglang!). Samtaler med fremmede er samling af vidt forskellige tekster skrevet over de sidste 50 år. De giver derfor et vigtigt indblik i Austers virke. Bogen udkommer d. 4. marts.  

Asta Olivia Nordenhof: Scandinavian Star. Del 1 – Penge på lommen (2020, ukendt)

Asta Olivia Nordenhof er for mig en af 10’ernes dygtigste og mest distinkte forfatterstemmer. Hun debuterede med romanen et ansigt til emily (2011) og har sidenhen udgivet digtsamlingen det nemme og det ensomme (2013) om kærlighed, skrøbelighed og savn. Virkeligt stærke tekster. Alene grundet Asta Olivias skrivetalent, kan jeg ikke vente med at få fingrene i bogen – selvom jeg har absolut ingen idé om, hvad den handler om (gætter dog på det har noget med det forliste Scandinavian Star at gøre).

// Birgitte

Om forventninger til bøger i 2020

~ Caroline ~ Skriv en kommentar

Hvor optakten til nytårsaften handler om at se tilbage på året der gik (og i dette tilfælde årtiet), retter man i januar linsen mod det, der kommer. På Ord om_ ser vi med årets to første indlæg frem imod den kommende tids bøger og læseoplevelser. Her er første del:

Jeg ser filmene, inden jeg læser bøgerne. Det er den omvendte tilgang, end mange andre har, men der er en mening med galskaben: Vi kan alle sammen blive enige om, at bøgerne er bedre end filmene. Så hvorfor tage det bedste først, blot for at blive skuffet senere? Det er lidt som at spise desserten først, og så gemme suppen til sidst – ellers tak. Jeg vil lokkes ind af en god film, og derefter dvæle i dens oprindelse, i de ord, der skaber hele fortællingen.

Hvorfor starter jeg et forventningsindlæg med dette? Jo, det sidste stykke tid – over alt, alt for lang tid – har jeg læst Harry Potter. Jeg kan ikke svare på, hvorfor det har taget så lang tid, andet end at mine perioder med læsning kommer og går. Det er ikke en konstant altopslugende mund, der tygger sig gennem enhver bog i sin nærhed, men nærmere end sult der opstår sporadisk. Altså, det har taget mig lang tid at læse Harry Potter-serien. Er jeg færdig nu, spørger du så? Nej, jeg mangler stadig 100 sider, som jeg til gengæld får læst færdig i denne her uge, for i juleferien så jeg den sidste film, og dermed er enden nær. Enden for Harry-æraen i hvert fald.

Til gengæld er det starten på et nyt år, og for mit vedkommende en mulighed for at indlede mig selv i relationer til nye forfattere og hovedpersoner. Jeg elsker Harry Potter, og er helt sikkert blevet en af nørderne (fun fact, jeg er slytherin, og den mørke del af mig er stolt) – men jeg glæder mig virkelig også til at kaste mig over noget andet. På grund af min lidt tørre periode i 2019, tror jeg på, at 2020 bliver langt mere frodigt. Jeg skal tilgå bøger med lyst – og jeg skal gøre mere brug af Goodreads, både til at få styr på mine mål og mine fremskridt. Mine øjne kigger dagligt spændt henover min bogreol, hvor jeg overvejer min næste ret. For jeg føler mig sulten igen, og det er rart.

Generelt bliver jeg ofte draget af store, tykke, imponerende bøger, men jeg vil starte ud med en appetizer eller to. Animal Farm, som jeg fik i julegave, ligger først. Derefter måske Fluernes Herre, en klassiker, jeg aldrig har fået læst færdig. Så tror jeg, at det bliver en blanding af de store læseoplevelser og de letlæste mainstreambøger. Bare for at prøve, bare for at se, hvor jeg bliver fanget. For at have en eller anden form for balanceret kost. Jeg læste lige om en, der havde det dogme for året, at hun skiftevis ville læse bøger af henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere, hvilket også lyder spændende (dog ikke at forglemme ikke-binære). Jeg glæder mig blandt andet utroligt meget til at læse noget Stephen King, og også til at komme i gang med noget fint som Anne of Green Gables. Derudover ligger Det Europæiske Forår og Fagre Nye Verden også højt på listen. Krimier som En Lille Tjeneste og Kvinden i Toget er også et par stykker, der har fanget min opmærksomhed, efter at være faldet lidt for genren på grund af Kvinden Der Forsvandt (Gillian Flynn skriver jo vanvittigt!).

Jeg forventer at holde mig til min bogreol, frem for at finde nyt hele tiden. Måske er det stenbukkeenergien, men jeg har et behov for at rydde ud og få brugt de ting, jeg har. Ligesom at jeg har lyst til at få brugt den mad, der er i mine skabe, og som jeg sjældent gør brug af, vil jeg gerne æde mig igennem min bogreol i en eller anden grad. Jeg har alt for meget, jeg ikke har læst, og det irriterer mig (det er der blandt andet et helt skriv under titlen “Om de støvede bøger, der fylder på reolen”). 2020 er året for opdagelsesrejsen i mit eget hjem. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kommer til at købe nye bøger – det ville være at sætte mig selv op til at fejle – men det føles som et meget godt sted at starte. Lige her.

//Caroline