Ord om LiteratureXchange: Maria Hesselager

[Reklame, billetter modtaget af LiteratureXchange]

Det er første gang jeg befinder mig på Moesgaard Museum, og det ærgrer mig, at jeg ikke tog herhen tidligere – foruden aftenens oplæg er der masser at opleve. Jeg lover mig selv at tage herhen snart igen. Omgivelserne er storslåede, det er som at komme ind i et rum for historie, vores historie, og samtalen vil foregå i det spændingsfelt der ligger mellem den egentlige historie og den fiktive historie. Folkvís historie.

På de tre stole forrest sidder Maria Hesselager, forfatter til debutromanen ”Jeg hedder Folkví” (som man kan læse om her), Sara Heil Jensen, arkæolog, og Anders Emil Rasmussen, museumsinspektør på Moesgaard Museum. De taler smilende sammen inden mikrofonerne bliver tændt, og jeg ville ønske jeg kunne høre med allerede.

Med ét kan jeg, og samtalen om “Vikingetidens kvinder”, som er aftenens overskrift, går i gang. “Romanen er troværdig, ikke nødvendigvis på grund af al omgivelserne, men på grund af det realistiske menneskeportræt,” siger Sara Heil Jensen, som er meget belæst i sagalitteratur, og flere gange citerer linjer fra den ene, snart den anden bog. Maria smiler, det er et stort kompliment, og som læser er jeg enig.

Der bliver diskuteret, hvorvidt bogen foregår i vikingetiden. Maria Hesselager tror selv, at den foregår lidt parallelt, i en verden der ikke er vores, men som alligevel er. Jeg elsker når forfattere ”tror” om deres bøger, som om bøgerne har deres eget liv. Den mytiske tænkning handler om at overskride grænserne, at udviske dem og arbejde i netop det grænseland, hvor alting kan ske, hvor rammerne er åbne. Det er dér, magien opstår, og det er derfor, Maria Hesselager skriver i denne periode. Den lokker. Det går også meget godt i tråd med, at bogen skulle have sit eget liv.

Emnet seksualitet fylder også en del, der bliver talt om, at Folkví bruger seksualiteten som kontrol, hvorimod hendes bror Aslakr oplever den som et kontroltab. For kvinden er seksualiteten magt, kontrol, magi, frihed, måske blot i romanen, men også ude i verden, tror jeg. Jeg kommer til at tænke på heksene, de fylder meget i litteraturen i øjeblikket, måske også ude i samfundet, og spørger, om Folkví, om vikingekvinden, er den originale heks?: Hendes forbundethed til naturen, hendes magi, hendes frie seksualitet. Sara Heil Jensen tror, det heksen står for, er kommet længe før vikingekvinden, at magien eksisterede længe inden. Den har altid været forbundet til kvinden, selvom det, at kalde en kvinde “sejd/seiðr” (på nutidens dansk “magisk”) var et vanvittigt skældsord.

Jeg synes nu, det er meget fint.

//Caroline

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s