Om foråret

Som I måske ved, har Caroline og jeg en challenge kørende, hvor vi udfordrer hinanden til at læse bestemte bøger ud fra tema. Denne gang var det min tur til at blive udfordret, da hun bad mig læse min mest forårs-agtige bog. Det blev til Klaus Rifbjergs Falsk Forår (1984), som jeg har haft stående i bogreolen i God knows how long. Seriøst.

Jeg fik den af min far, som på et tidspunkt havde en ting med at gå i genneren og købe bøger til mig, fordi det jo er billigt. Men der er et eller andet off-putting, kedeligt ved omslaget på Falsk Forår, der bærer et maleri af P.S. Krøyer, som skildrer hustruen Marie i en liggestol i haven med bøjet hoved.

En fortælling om klasse i fattig-firserne

Skagensmalerne er centrale i romanen, som udspiller sig i Skagen. Bogen følger sine tre hovedpersoner, Tenna, Johannes og Elisabeth. Tenna arbejder på en fabrik, hvor hun sorterer fisk. Hendes mand Johannes er arbejdsløs og bruger det meste af sin tid hos galleriejeren Jørgensen. Tenna og Johannes’ hverdag forvandles, da Elisabeth dukker op. Elisabeth er Tennas biologiske mor, som blev aftvunget sit barn efter fødslen, da hun ikke var gift med Tennas far. Da Elisabeth mister sin mand (og sin elsker Gerard) beslutter hun sig for at opsøge Tenna og pretty much generobre hende efter 40 års adskillelse. Elisabeth er stenrig, født ind i en dansk familie af det bedre borgerskab og har sidenhen skabt sig en kæmpe forretning i London. Hendes møde med Tenna og Johannes er derfor også et kæmpe clash imellem arbejderklasse og overklasse, som accentueres yderligere af den historiske ramme: Vi befinder os i fattig-firserne med alt, hvad der hører sig til at arbejdsløshed, Thatcherisme, BZ og punk. Særligt Johannes udfordres på sin stolthed af den rige, fremmede dame.

Selvom klasse er centralt i Falsk Forår, ville det være reducerende at sige, at bogen primært er en politisk bog om klasseforskelle. Klasseskellene er centrale i forhold til personernes situationer, og hvordan de agerer, men den handler også om almenmenneskelige forhold såsom muligheden for at tage hånd om sin egen skæbne; om erindring (på den måde minder den meget om Virginia Woolfs Mrs. Dalloway); om kunst, galskab, kærlighed og seksualitet.

Okay, men hvad så med foråret?

Foråret er gennemgående til stede både konkret og allegorisk. Vi bevæger os fra februar til maj i romanens nutid, ligesom der er en række flashbacks til andre forår (fx da Tenna blev undfanget lige efter Danmarks befrielse).

Foråret bærer en række ekstrabetydninger, som Rifbjerg trækker på i romanen. Det repræsenterer nyt liv og genopblomstring, som i overført betydning henviser til Elisabeths graviditet. Men i titlen negeres foråret også som “falsk”. Forbindelsen findes et par steder i bogen og står i kontrast til “det rigtige forår”, som indtræffer henimod romanens slutning. Jeg tænker primært dette ‘falske’ forår i relation til de to graviditeter, som indtræffer i romanen: Elisabeth og Tennas datter Erna bliver begge gravide men fratages barnet gennem hhv. adoption og abort. Det falske forårsvejr beskrives som præmaturt og lunefuldt. Det tager sig ud på en måde, for blot at trække tæppet væk under én. Foråret præsenterer en ny begyndelse, muligheden for en do-over. Befrielsen skaber en optimisme og eufori, en frisk start som negeres af firsernes krise. Det er ikke til at stole på.

For Elisabeth er foråret en mulighed for en do-over. Hun vil generobre moderskabet over Tenna. Med sin kæmpe formue kan hun købe sig til den fremtid, hun ønsker for sin familie. Og romanen slutter da også med denne (tilsyneladende) generobring: “Og triumfen kom. Elisabeth [ville] aldrig glemme den dag, hvor solen atter lyste kraftigt, og det rigtige forår var der”

Jeg vil ikke afsløre slutningen 100%, for den er ret crazy – så læs bogen i stedet. Den er altså pænt gakkelak (det er alle personerne i øvrigti et eller andet omfang)

//Birgitte