Hvis I følger med på instagram (link her), så har I måske set, at jeg – Caroline – er ved at skrive en bog. Dette indlæg bliver til første del af en føljeton for mit skrivearbejde, som allerede har været i gang i mange år. At skrive en bog er en kæmpe proces, og umiddelbart starter denne føljeton måske et lidt sjovt sted; nemlig i redigeringsfasen.
Og her sidder jeg så; med et udskrevet manuskript foran mig, og mit skriveprogram åbent på computeren. Jeg mangler kun at redigere de sidste syv kapitler, så er bogen færdigskrevet. Hvorfor starte en portefølje nu, hvor jeg er ved at være færdig, tænker du måske? Fordi jeg jo slet ikke er rigtig færdig – jeg er bare så færdig, som jeg selv kan blive. At manuskriptet næsten er klar til at blive sendt ind til forlagene, er bare endnu et skridt i processen.
I mit hoved skal denne her roman, som jeg har arbejdet på de sidste fire år, blive til min debutroman. Det vil sige at den skal møde en redaktør, der finder den interessant, hos et forlag, der gerne vil udgive den. Efter det kommer der endnu en omgang redigerings- og omskrivningsarbejde (fml). Så må det vel også være færdigt, tænker du. Men nej. Efter det kommer læserne, anmeldelser (hvis nogen altså har lyst til at anmelde den), og så bliver man om noget endnu mere endnu mere sårbar, end da man sendte det ud til forlagene. Alt det er for mig en del af processen i at skrive en bog.
Det har været en selvfølge, at jeg skulle skrive denne her bog, og at jeg herefter ville sende den afsted. Nu er jeg der, hvor jeg næsten er klar til at sende den, og dermed kommer alle tankerne om, hvad der så skal ske. Om afslag og manglende interesse, måske endda manglende økonomi hos forlagene, som så mange andre steder. Sårbarheden over at skulle inddrage andre mennesker, og afhængigheden af deres mening.
Det er meget ambivalent at være så tæt på, fordi jeg samtidig føler mig så langt fra. Fordi jeg både glæder mig og frygter, at blive helt færdig. Fordi jeg lige pludselig begynder at forstå, hvor hårdt et afslag vil være. Måske er det også derfor jeg i øjeblikket er god til at udskyde arbejdet, og to dage i træk ikke har kigget på det.
Vi er mange med en drøm om at skrive. For nogle er det endnu en tanke, for andre er det et projekt, de arbejder hårdt på. Uanfægtet er det tit en meget ensom ting at arbejde med, og for mange af os gør det ingenting. Alligevel er professionel sparring noget af det mest brugbare der findes, også i denne branche. Derfor vil denne føljeton være et sted, hvor jeg vil dele de oplevelser, der er forbundet med at skrive en bog. At vælge forlag, at sende ind, at få svar, og forhåbentligt hele processen med at udgive. Jeg håber, at I har lyst til at følge med.
// Caroline
ord om _ 