Hvor optakten til nytårsaften handler om at se tilbage på året der gik (og i dette tilfælde årtiet), retter man i januar linsen mod det, der kommer. På Ord om_ ser jeg med årets første post frem imod den kommende tid med bøger, jeg glæder mig særligt til.
Athena Farrokhzad: I rörelse (2019, Albert Bonniers förlag)
Athena Farrokhzad (f. 1983) er svensk forfatter med iransk baggrund. Hun debuterede i 2013 med digtsamlingen Vitsvit, som skildrer hvidhed, racisme, magtstrukturer, identitetssplittelse, familie og revolution. Samtidig bærer den, med reference til holocaust, en dyster profeti om islamofobiens konsekvenser. I Danmark blev hun sammenlignet med Yahya Hassan, som debuterede cirka samtidig med digtsamlingen YAHYA HASSAN. Farrokhzad er imidlertid langt fra Hassan, hvis digte hun kritiserede i det svenske Aftonbladet for at bære ved til det indvandrerkritiske bål (Du kan læse kommentaren her: https://www.aftonbladet.se/kultur/bokrecensioner/a/1kWGjB/hans-raseri-hyllas-av-danska-rasister). Man kan være enig eller uenig i Farrokhzads politiske analyser. Hendes første digtsamling var utroligt barsk og smukt skrevet med et omslag, man bogstaveligt talt kunne spejle sig i. Af den grund glæder jeg mig også til at læse hendes nyeste bog I rörelse (oversat. ”i bevægelse”), som i den grad har noget at leve op til.
Louisa May Alcott: Little Women (1868, Read & Co. Books)
Louisa May Alcotts roman Little Women (da. Pigebørn) er en klassiker, jeg ikke har fået læst endnu. Med Greta Gerwigs nyeste filmatisering, som kommer i biografen til marts, er der dog ikke længere nogen vej uden om. Romanen er henlagt til den amerikanske borgerkrig og følger de fire søstre Meg, Jo, Beth og Amy i overgangen fra barndom til voksenliv. Jeg har længe kendt til bogen. Mest fra det afsnit af Friends, hvor Joey og Rachel bytter bøger. Joey begejstres over det, han tror, er en lesbisk romance i romanen. Gerwigs filmatisering har vækket min begejstring. Mest på grund af castet ærligt talt: Saoirse Ronan, Timothée Chalamet (elsker elsker elsker begge), Meryl Streep, Laura Dern, Emma Watson. Jeg elskede Ladybird (instrueret af Gerwig med Ronan og Chalamet i centrale roller), og jeg får lidt samme vibe fra Little Women, selvom der er langt fra Californiens stegende hede i start 00’erne til 1860’ernes pæne borgerlige hjem. Og så elsker jeg period dramas absurd meget. Ved ikke hvad der sker for det
Svend Aage Madsen: Enden på tragedie (2019, Gyldendal)
Okay full disclosure: jeg er faktisk i gang med at læse Enden på tragedie og havde lyst til at nævne det hæhæ. Enden på tragedie er en fremtidsfortælling, som følger Jonathan Tidebon, en specialeskrivende litteraturstuderende, som tager et hormon for at få direkte adgang til andre personers historier. Som altid med Svend Aage Madsen er plottet spændende, teksten finurligt og intelligent skrevet. En real headscratcher TM. Samtidig er historien sat i det klassiske Svend Aage Madsen-univers. Handlingen udspiller sig som altid i Aarhus med karakterer og fænomener, som går igen fra hans andre bøger (det er imidlertid ikke et problem, hvis du ikke har læst andet Madsen). I øjeblikket er jeg i gang med at finde ud af, hvordan jeg skal læse bogen. Den er inddelt i to med referencer til små korte historier bagest i bogen, som man kan vælge at springe frem til, når man møder dem i fortællingen, eller man kan læse dem, når man er færdig. Jeg er ikke sikker på, der er én rigtig måde at gøre det på.
Adda Djørup: Bulgakovs Kat (2020, Rosinante)
Jeg skrev speciale om Adda Djørup, og det er sjældent. man møder en forfatter, som mestrer sine genrer og sit sprog så godt. Hun er ekstremt opmærksom på den sproglige detalje og på at skabe scenarier, som man nærmest kan træde ind i som læser. Jeg glæder mig derfor også til at se, hvad hun har fundet på med hendes nyeste roman Bulgakovs kat, som udkommer i midten af januar.
Paul Auster: Samtaler med fremmede (2020, Lindhart & Ringhof)
Samtaler med fremmede er en oversættelse af Austers Talking to strangers fra 2018. Auster har over de sidste årtier slået sig fast som en af de største nulevende amerikanske forfattere med b.la. New York-trilogien City of Glass. Også hans seneste roman 4321 om fire forskellige versioner af den samme hovedkarakter Fergus’ liv kan anbefales (om end den er møglang!). Samtaler med fremmede er samling af vidt forskellige tekster skrevet over de sidste 50 år. De giver derfor et vigtigt indblik i Austers virke. Bogen udkommer d. 4. marts.
Asta Olivia Nordenhof: Scandinavian Star. Del 1 – Penge på lommen (2020, ukendt)
Asta Olivia Nordenhof er for mig en af 10’ernes dygtigste og mest distinkte forfatterstemmer. Hun debuterede med romanen et ansigt til emily (2011) og har sidenhen udgivet digtsamlingen det nemme og det ensomme (2013) om kærlighed, skrøbelighed og savn. Virkeligt stærke tekster. Alene grundet Asta Olivias skrivetalent, kan jeg ikke vente med at få fingrene i bogen – selvom jeg har absolut ingen idé om, hvad den handler om (gætter dog på det har noget med det forliste Scandinavian Star at gøre).
ord om _ 